Ove Valdemar Ammundsen

  Notater:

1. febr 1923-1. dec 36 Ove Valdemar Am-mundsen, f. 19 aug 75 Nr Felding. Forældre: Sp Pjedsted, død 89, se d. Stud V Brgd 93, univ guld-med 96 (om ægtheden af 2. Peters brev), c99i (egr), studierejse til Erlangen, Halle, Berlin, deltog efter opfordring fra det teol fakultet i konkurrencen om professoratet i Khst (sm m J. Oskar Andersen), ud-nævnt 01. Dr theol h c Oslo univ 17, r af Dbg 13, Dbm 23, K II 32, død 1. dec 36. G 8. juli 03 Charlot-te Balslev, f 30. dec 77 Elbæk prgd, Gangsted, død 26. marts 52. Forældre: Sp Vigerslev, Fyn, død 15, se d. Stamt 4. - Broder: Biskop Lolland-F, hustrus brødre: Sorø, Soderup-E, hustrus søster g m bi-skop J. Ammundsen.
Bm Selsk f Danmarks Kirkehistorie; fmd Udv f L. P. Larsens mission; Alm dsk præstekonvent 29; bm Worlds Alliance f Internat Friendship through the Churches; Røde Kors mindemedalje f krigsfangehjælp; fmd Kirke-ligt Verdensforbund 35. Udg: Novatianus og Novatianismen (1901), Menighe-den og Theologien (1906), Den unge Luther (1907), Fort-sættelse af Fr. Nielsens Kirkehistorie (1908-30), Nordsles-vig (1909), Engelske Arbejderførere om Kristendommen (1911), Til Opgør (1912). Til Opbyggelse (1912), S. Kier-kegaards Ungdom (1912), Krig og krigsførende Kristne (1916), Lutherbogen (1917), Et tysk-dansk Ordskifte (1919), Teksten fra Worms (1921), Luthers lille Katekis-mus gennemgået i U_ngdorrisforedrag(1923), Den kristne Kirke i 19. Aarh. (1925), Kristus og Nøden i Verden (1927), Social Kristendom, Fremstilling og Vurdering af W. Rauschenbusch's Kristendomssyn (1931), medarbej-der ved Biografi af Fr. Nielsen (1911) og Kirkeleksikon for Norden og Sønderjyllands Historie, medudg af Køns-moral og Kristendom (1933).

Fra Paul Nedergaard:
Paa Fanø afholdtes et aar det store økume-niske kirkemøde, hvor der mødte repræsentan-ter for snart sagt alle større kristne kirke-samfund, ogsaa f eks fra den græsk-katolske kirke, kun ikke fra Romerkirken. Mødets for-mand, biskop Valdemar Animundsen i Haders-lev, skrev til os og meddelte, at mødets del-tagere, c 150, meget gerne en søndag ville besøge Ribe. Han bad saa om, at de maatte benytte domkirken til en højmessegudstjene-ste kl 10, hvor en svensk professor skulle præ-dike paa tysk, og salmer afsynges efter en særlig økumenisk salmebog, hvor flere af vo-re kendte salmer var oversat til de forskellige hovedsprog. Vi gav gerne vort samtykke; men saa viste det sig, at adskillige folk i Ribe var misfornøjet med. at en højmessegudstje-neste skulle afholdes udelukkende paa tysk. Vi maatte saa ordne det saaledes, at jeg skul-le holde en prædiken paa dansk, der saa i en-gelsk oversættelse skulle uddeles til de frem-mede deltagere. Dermed var folk tilfreds. Det var betagende at høre salmer som: >0 hoved højt forhaanet< sunget paa een gang efter samme melodi paa dansk, tysk, engelsk og fransk; det talte til os om fællesskabet mel-lem alle kristne. Ogsaa ved denne lejlighed samledes vi med de fremmede i Raadhussa-len og gik i procession til domkirken og efter gudstjenesten tilbage igen. Det var ikke en saadan procession, som vi var vant til at se. Der var biskopper og præster fra de forskelli-ge lande i deres embedsdragter, og mange af deltagerne var lægfolk, der gik i deres dag-lige dragt. Mest opsigt vakte ærkebiskopper-ne fra et par græsk-katolske lande, Jugosla-vien og Bulgarien, i deres lange, sorte tala-rer med flad hovedbedækning, nakkeslør og guldkæder med helgenbilleder paa brystet. Min sidemand var en engelsk biskop i ornat, hvor-til hørte hvide bluseærmer. Ukyndige folk spurgte mig siden om, hvem det var, jeg fulg-tes med: >ham, som gik i skjorteærmer<. Bi-skop Ammundsen ordnede processionen og tal-te i næsten samme aandedræt til sine folk i de tre hovedsprog: Tysk, fransk og engelsk. Biskop Ammundsen havde ogsaa bedt os om at give gæsterne frokost, helst med man-ge grøntsager, da adskillige fra de sydlige lande var vegetarianere. Han havde tillige bedt om, at nogle af menigheden i Ribe, som var et fremmed sprog mægtig, ville deltage i frokosten og fordele sig mellem de fremme-de og samtale med dem hver i sit sprog. By-ens folk var meget villige til at deltage, og der var nok, som kunne tale engelsk og tysk; derimod var der kun et par stykker, der meld-te sig som kyndige i fransk. Frokosten var meget hyggelig med sange og taler paa de forskellige sprog.

Biskop Ammundsen havde engang samlet en stor del af præsterne i Haderslev stift, og Am-mundsen kom her ind paa en gammel tanke, som han flere gange havde givet udtryk for. >Grundtvigianerne<, sagde han, >kan nok præ-dike paaske, men de kan ikke prædike lang-fredag<. Lindegaards svar var kort, men skarpt, og det satte tingene paa plads. Han sagde vel ikke rent ud, at det, biskoppen sagde, var no-get vrøvl, for Lindegaard var dæmpet i sine udtryk, men kort og klart fik han udtrykt, at det var det nu alligevel, for, sagde han, hvor-dan skal man kunne prædike paaske, naar man ikke kan prædike langfredag, det ene maa jo være en nødvendig følge af det andet. Og kan man ikke det ene, saa kan man vir-kelig heller ikke det andet.

Pastor Chr Bartholdy skriver:
Sidste gang, jeg traf Vald. Ammundsen. var i toget, og han fortalte mig da, at han nylig havde talt ved en ordination over ordet 2. Kor. 13, 8: vi formaar ikke noget mod sand-heden, kun for sandheden \emdash hvilket i den lo-kale presse var blevet refereret: biskoppen formanede de vordende præster til at holde sig til sandheden. \emdash Men jeg fik da samlet mig sammen til at svare ja og fik dertil at vide, at Jens Glerup ikke var hjemme. Da jeg gik den kilometer fra Ravnkilde by til præste-gaarden tilbage, havde jeg faaet noget at tæn-ke paa. Tænk, om jeg nu ikke havde kunnet svare ja med en god samvittighed. Tænk, om jeg havde maattet svare som Pilatus og saa mange siden ham, desværre ogsaa præster: Tja, hvad er sandhed ? Og jeg maatte takke Gud, som har givet os sin søn, som er sand-heden i person, og har givet os præster den store opgave at forkynde sandheden.

  Begivenheder i hans liv:

1. Dåb, 1875, Nørre Felding Kirke Ringkøbing.

2. Bopæl, 1880, Pjedsted Præstegård Pjedsted Vejle. ⁴ Denne begivenhed blev delt med Frederikke Augusta Sørensen, som også delte den med Johanne Vilhelmine Ammundsen (1869-) (Beboer), Johannes John Aschlund Ammundsen (1872-1959) (Beboer), Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) (Beboer), og Peter Ammundsen (1836-1889) (Beboer)

3. Bopæl, 1890, Schacksgade 11, 2 København. ⁵

4. Bopæl, 1896, Øster Søgade 104, 3 København. ⁶ Denne begivenhed blev delt med Charlotte Balslev (1877-1961) (Beboer)

5. Bopæl, 1901 til 1906, Østerbrogade 7b, 4 København. ⁷

6. Fraværende: Italien, 1911, Østerbrogade 7b, 4 København. ⁸ Denne begivenhed blev delt med Charlotte Balslev (1877-1961) (Vidne), Esther Ammundsen (1906-1992) (Vidne), og Peter Ammundsen (1908-1992) (Vidne)

7. Bopæl, 1916, Østerbrogade 7b, 4 København. ⁹ Denne begivenhed blev delt med Charlotte Balslev (1877-1961) (Beboer), Ejnar Ammundsen (1915-1999) (Beboer), Esther Ammundsen (1906-1992) (Beboer), Johannes Ammundsen (1913-1982) (Beboer), og Peter Ammundsen (1908-1992) (Beboer)

8. Bopæl, 1921, Fuglegaardsvej 30 Gentofte København. ¹⁰

9. Beskæftigelse: Professor - Biskop over Haderslev Stift, Between 1 Feb. 1923 og 1 Mar. 1936. ¹¹

10. Bopæl, 1925-1930, Bispegården, Ribe Landevej 37, Haderslev. ¹²

11. Bopæl, 1930, Nørregade 11 København. ¹³

12. Bopæl, 1936, Bispegården, Ribe Landevej 37, Haderslev.

13. Begravelse, 1936, Gammel Haderslev Kirke Haderslev.

14. Beskæftigelse: Biskop: Haderslev. ¹¹

Ove blev gift med Charlotte Balslev, datter af Rasmus Balslev og Marie Maja Søltoft, den 8 Jul. 1903 i Vigerslev Kirke Odense.¹⁴ (Charlotte Balslev blev født den 30 Dec. 1877 i Gangsted Kirke Skanderborg,¹⁵ døde den 24 Jun. 1961 i Bispebjerg og blev begravet i Gammel Haderslev Kirke Haderslev.)

  Begivenheder i deres liv var:

1. Vielse, 1903, Vigerslev Kirke Odense.

  Parnotater:

kke fundet i de 2 KB