Peter Ammundsen

  Notater:

1855 student i Kolding.
1862 cand. theol.
Lærer i Kbh.. Huslærer hos godsejer Lange på Flintholm.
1866 personlig kapellan i Fjeldsted og Harndrup sogne.'''

I efterfølgeren Peter Ammundsens tid (1878-89) blev pastoratet, der til 1883 også omfattede Gårslev, præget især af Indre Mis-sion, som Ammundsen stod nær. Han var far til bisperne Valdemar A, Haderslev stift (se ovf s 61-66 og 73), og John A, Lolland-Falsters stift (bd IV, s 48), og fra John A har vi to ms om PAs tid, formentlig tilsendt P Nedergaard som svar på dennes spørgeskema 1944 til >Kirkelig Geografi 1884-1944> (det første grundlag for dette værk). De er begge underskrevet af John A, men skrevet med an-den, vistnok samme håndskrift. Med forskelle og ligheder er de begge så oplysende, at de bør gengives her. Det ene er flg biografiske rids:
>Peter Ammundsen, som var Sognepræst i Pjed-sted 1878-89, var 41 Aar, da han kom dertil. Han havde forst været Kapellan i Fjelsted-Harndrup i 7 Aar og derefter kun godt 4 Aar Sognepræst i Nørre Felding-Tvis. Naar han saa hurtigt søgte derfra, var det dels paa Grund af det barske Klima, \emdash det mindste af Børnene var meget skrøbeligt, og dels fordi hans Svigerfader, J. A. Sørensen, var Sogne-præst i Smidstrup, Nabo til Pjedsted, og de gamle længtes efter at have deres sidste overlevende Barn i Nærheden. Ogsaa for P. A. var Egnen kendt, da hans Fader havde ejet Smidstrupgaard... Ammundsens Forgænger, J.C. Jacobsen, der havde siddet i Embedet fra 1850, var af den i Datiden ikke ualmindelige, nærmest rationali-stisk prægede Præstetype. De sidste 10 Aar havde han haft Kapellan, først C.F.E. Jørgensen, deref-ter L.M.F.S. Hofgaard, og heller ingen af dem var særlig betydelige. Men her som i de omlig-gende Sogne var der gammeldags Kirkelighed. Det horte saa at sige til god Tone at gaa i Kirke, hvor man fra de fleste Gaarde havde sine faste Plad-ser, der sjældent stod tomme. De nyere Retninger var ikke meget fremtrædende. Nogle faa Familier regnede sig for grundtvigske og havde nogen Til-knytning til Balle Valgmenighed, der blev stiftet i 1885, uden dog at tilmelde sig denne. Et Par af de større Gaardmænd og enkelte andre sluttede sig til Indre Mission og havde Forbindelse med Samfund paa Egnen, navnlig i Taulov (Missionær Jens Holt, Frederik Hol) og Smidstrup (Missionær Rasmus Hansen). Ammundsen var ikke retnings-præget. Hans Forkyndelse var folkekirkelig, rettet til >Kristne Venner>, alvorlig, med klart personligt Sigte. Paa Prædikestolen som i hele sin Person og Færd var han ligevægtig og vederhæftig og hans Tale var vel overvejet. I Modsætning til sin For-gænger (disse ord er overstreget, APT) deltog han ikke i Selskabsliv, men han var daglig ude paa Husbesøg og i det hele taget en meget flittig Præst. Begrebet Ferie var ham ukendt. Selv da han ved et Fald havde brækket sit Ben og i længere Tid ikke kunde gaa, lod han sig i Rullestol køre op i Kirken og prædikede fra Kordøren. Det sidste Par Aar var han mærket af snigende Sygdom, Kræft, og døde kun 53 Aar gammel, afholdt og mindet af alle i Menigheden med Taknemmelighed uanset Partifarve>.
Det andet manuskript er mere personligt og virker \emdash med overskriften Pjedsted \emdash nær-mest som uddrag af en selvbiografi. Parente-serne skyldes John A.
>I min Barndom (til mit 17. Aar) var Far Sog-nepræst i Pjedsted mellem Fredericia og Vejle. I det lille Sogn var der særdeles god Kirkegang, det staar for mig, som om Kirken altid var fuld baa-de til Gudstjenesten og Bibellæsningerne. Far var ikke Retningsmand, hans Forkyndelse var alvorlig og stilfærdig med en vis indre Glød. Han stod nok I.M. nærmest, men de udprægede Missionsfolk anerkendte ham ikke helt. Missionsfolkene, blandt hvilke 2-3 af de største Gaardmænd, havde For-bindelse med Vækkelsen paa hele Egnen, særlig i Taulov og Smidstrup, hvorfra der kom Lægmænd (Frederik Høl, Jens Holt, Rasmus Hansen), som holdt Møder i Gaardene. Ogsaa Missionærer som Hans Christian Beck og Petersen fra Kristiansfeld erindrer jeg. Begge vore Piger, som var hos os i mange Aar, og vor Karl (der senere blev Indremis-sionær) var meget optaget af >Ynglingemøder<. En Smed og en Gaardmandsdatter holdt Søndagssko-le. Engang imellem var der Møde i Præstegaarden, oftere i Skolen. Af Gudstjenester ved fremmede Præster mindes jeg kun Busch. Paa den anden Side var der 3-4 af de førende Gaardmænd, der regnedes for Grundtvigianere. Hvorfra de havde Paavirkning, ved jeg ikke. Skønt ogsaa de stod i venligt Forhold til Far, havde jeg det Indtryk, at de stod fjernere. Endelig var der adskillige gode, solide Familier, som var trofaste Kirkegængere uden at slutte sig til nogen af Ret-ningerne. I de første Aar (indtil 1883) havde Far Gaarslev som Anneks. Situationen cl& var omtrent den sam-me, I.M. maaske lidt stærkere. I Konventet var vistnok G6tzsche i Fredericia og Schack i Bredstrup langt de betydeligste. Af an-dre Nabopræster erindrer jeg Assens i Gauerslund, som var Provst (udtalt med Stød) af den gamle Ty-pe. (jfr. Sorø-Krarups Definition af en Provst: >en praktisk, men noget uaandelig Mand<), Grundtvi-gianeren Hagemann i Vinding, Morfader Sørensen i Smidstrup (ogsaa af den gamle Skole, altid hvidt Halsbind o.s.v.) samt hans Kapellan: Axel Kemp (senere Stiftsprovst), fuld af Gavtyvestreger<.
De to ms taler for sig selv. De nævnte præ-ster vil næsten alle blive omtalt under an-førte sogne på egnen. Her skal kun oplyses, at Sorø-Krarup er den lærde liberalteolog F C Krarup, der var sp i Sorø 1893-1922, og den omtalte Busch må være Axel Busch, der på den tid vakte røre som vækkelsesprædi-kant (Horne-Asdal 1882-87, Feldballe 88-93) og fra 1904 blev fm for DMS.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse. Præst

2. Bopæl, 1836 til 1845, Barritskov By, Barrit, Vejle. ⁴

3. Dåb, 1836, Barrit Kirke Vejle.

4. Bopæl, 1850, Riddergade 274 Fredericia Vejle. ⁵ Husnr findes ikke mere

5. Bopæl, 1870, Fjellerup Fjelsted Odense. ⁶

6. Bopæl, 1880, Pjedsted Præstegård Pjedsted Vejle. ⁷ Denne begivenhed blev delt med Frederikke Augusta Sørensen, som også delte den med Johanne Vilhelmine Ammundsen (1869-) (Beboer), Johannes John Aschlund Ammundsen (1872-1959) (Beboer), Ove Valdemar Ammundsen (1875-1936) (Beboer), og Peter Ammundsen (1836-1889) (Beboer)

7. Begravelse, 1889, Frederiksberg Kirke København.

8. Bopæl, 1889, Schacksgade 11, 2 København. Denne begivenhed blev delt med Frederikke Augusta Sørensen, som også delte den med Peter Ammundsen (1836-1889) (Beboer)

9. Nekrolog: Pastor A. havde ved sin elskværdige og hjærtelige Optræden forstaaef at vinde Menighedens Kjærlighed og Agtelse.' (Fredericia Dagbl. 21. Aug. 89), 1889.

Peter blev gift med Frederikke Augusta Sørensen, datter af Johannes Angel Sørensen og Johanne Severine Balle Grundtvig, den 8 Nov. 1867 i Smidstrup Kirke Vejle.¹ (Frederikke Augusta Sørensen blev født den 16 Aug. 1840 i Bogø Kirke Præstø, Vordingborg ⁸ og døde den 5 Mar. 1920 i Silkeborg Kirke Skanderborg ⁹.)

  Begivenheder i deres liv var:

1. Vielse, 1867, Smidstrup Kirke Vejle.