Niels Eriksen Banner*

  Notater:

bout Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal

Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2771&tree=2

http://skeel.info/getperson.php?personID=I8755&tree=ks

http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I332

Fødsel Om 1380

Død Ett 1444

Han arvede sin Fædrenegaard, til hvilken han alt skrives 1421; 1438 var han Rigsraad og Lensmand paa Skivehus og deltog da i Opstanden mod Kong Erik og i Kong Christophers Indkaldelse, 1442 var han Lensmand paa Aalborghus, som han vistnok beholdt til sin Død. Aaret efter var han Ridder; efter en, dog noget upaalidelig, Angivelse skal han have faaet Ridderslaget ved den hellige Grav. Han nævnes sidste Gang som levende 1447.

The family Banner descended according to Saxe from Timme Sjællandsfar , who in a fight in England in the days of Cnut the Great gathered the retreating Danes round a banner, composed of a green beech branch upon a spear.

Hr. Niels Eriksen Banner became rigsråd and the king's vassal at Skivehus and Aalborghus. When he died in 1447, fru Johanne became vassal at Aalborghus and in Vendsyssel; she was the leader of 24 men and signed the tribute to Christian I. She is called 'an astonishing wise and learned lady.' There is a portrait of her at Gaunø slot (Adelsårbog 1892).

In extreme old age she lived in her own house by Dueholm kloster at Mors and was buried beside her second husband in the kloster-church, where still in the 18th century was ' a beautiful stone' over her. Both church and stone have now disappeared, but fru Johanne's posterity is as numerous as the sands by the sea ( see i.e. Norsk tidsskrift for Genealogi, 3.bd.) In her first marriage she had 4 children, in her second marriage 14.

About the line from her daughter Anna Banner, who was married to Peder Skram see forfædrelinie I 6.g. (blog: Genealogy)

20.g.:

Karen Nielsdatter Banner, married to Oluf Olufsen Lunge of Odden (forfædrelinie V. 20.g,)( blog: Genealogy)

photo: grethe bachmann

Ifølge Saxos Beretning blev i et Slag mellem de Danske og Englænderne (ved Ashdown 1016?) de førstes Hovedmærke nedhugget, hvorved der opstod uorden i Hæren. En snarraadig Sjællandsfar af ringe Herkomst ved Navn Timme afhuggede da en grøn Bøgegren, fæstede den paa Odden af sit Spyd og samlede ved høie Tilraab sine flygtende Landsmænd om dette improviserede Banner, saa at han i Spidsen for dem drev Fjenderne paa Flugt. Af denne Heltedaad tog han selv siden Navn efter at Kongen til Belønning havde gjor ham til Høvedsmand i Hæren. Samme Timme Sjællandsfar skal ifølge en gammel Tradition være Stamfader saavel til den danske Adelsslægt Banner som til den svenske Banér, og ihvorvel Forbindelsen hverken mellem disse to Slægter indbyrdes eller mellem dem og Timme Sjællandsfar kan eftervises, og ihvorvel de to Slægters Skjoldemærke er noget afvigende - Banner: skraadelt af Rødt og Sølv, Banér: tværdelt, øverste Felt skraadelt af Rødt og Sølv, nederste Rødt - er Traditionen om deres fælles Herkomst saa gammel, at den næppe uden videre kan forkastes. Som bekjendt ansaa nemlig Erik Eriksen Banner paa Kallø og Gustav Vasa hinanden for Frænder, fordi den sidstnævntes Moder var en Banér.

Hverken den danske eller den svenske Slægt førte i ældre Tid noget fast Tilnavn. En Linie af den første optog dog allerede i det 15. Aarh. sit mødrene navn Høeg, de saakaldte nye Høeger; først efterat Kong Frederik I havde rettet sin bekjendte Anmodning til den danske Adel om Antagelse af faste Slægtnavne, kom Navnet Banner i brug hos den øvrige Slægt; den svenske Æt fulgte kort efter Exemplet. med Hensyn til denne sidste Slægt henvises til Anreps Svenska Adelns Ättar Taflor I p. 112.

Som Tilfældet er med alle gamle Slægter, saaledes ere ogsaa med Hensyn til Banner'ne de ældste Slægtled meget usikre.

(Kilde: Danmarks Adels Aarbog, 1885, 2. aargang, side 31.)

Nævnes tidligst 1421, atter 1423 (Nicolaus Erici de Vinstrup), 1425 (Nicolaus Erichson de Asdal), var 1468 Rigsraad og Lehnsmand paa Skivehus, da han deltog i opstanden mod Erik af pommern, var blandt dem der indkaldte Christoffer af Bayern, var 1442 Høvedsmand paa Aalborghus og Ridder, nærværende ved Kongens Kroning i Ribe, skrives 1443 til Asdal, død tidligst 1444.

(Kilde: http://finnholbek.dk/)

Hr. Niels Eriksen til Vinstrup og 1425 til Asdal, 1422 Foged i Nørre Herred paa Mors, var 1438 D. R. R. og med at indkalde Christoffer af Bayern samt 1439 opsige Kong Erik af Pommern, var 1445 Ridde (han skal tillige med sin Broder Erik være bleven slagen til Ridder ved den hellige Grav), Høvedsmand paa Aalborg 1447, men visstnok død samme Aar, g. m. Johanne Andersdatter "Sappi" (førte et spraglet Panterdyr i Vaabnet) til Asdal, Enke efter Hr. Bonde Due. Hun skal have siddet i Rigens Raad, ført 24 Svende og kaldes 1463 "kongelig Lensmand i Vendsyssel", død 1479. Begge begr. i Dueholm Klosters Kirke.

(Kilde: Danmarks Adels Aarbog, 1885, 2. aargang, side 47.)

1447: Niels Eriksen Banner til Vinstrup dør. Han etterlater seg fru Johanne Andersdatter til Asdal og fjorten barn i tillegg til de fire hun hadde fra første ekteskap. Hennes rikdom og personlige egenskaper gjorde henne til en sagnfigur. Hun ble også utnevnt til høvedsmann i Vendsyssel.

(Kilde: Lilloe-Olsen, Ole Andreas: Bonde og adel 1400-1500.)

(Innskrevet av Remi Pedersen 19. juli 2009.)

ABT 1390 - ABT 1447

RESIDENCE: 1422, Fogd i Nørre Herred, Mors. 14 barn

OCCUPATION: Riksråd i Danmark

BIRTH: ABT 1390, Vinstrup, Tystrup, Sorø, DK

BAPTISM: til Vinstrup

DEATH: ABT 1447, Vinstrup, Sjælland, DK

BURIAL: Dueholm Slotskirke

Father: Erik Thomsen BANNER

Mother: Ingerd Pedersdatter KRABBE

Family 1 : Johanne Andersdatter SAPPI

MARRIAGE: 1422

Født Ca. 1380

Køn Mand

Line Banner

Død Eft. 1444 Vinstrup

Person-ID I2771 Skeel, Holbek, Santasilia and Muckadell

Sidst ændret 29 Mar. 2008

Far Erik Thomsen Banner, d. Eft. 1411

Mor Ingerd Pedersdatter Krabbe

Familie-ID F7724 Gruppeskema

Familie Johanne Andersdatter Panter, f. Ca. 1400, d. 1479

Gift Ca. 1422

Børn > 1. Anders Nielsen Banner, f. Ca. 1422, d. 1486

2. Karen Nielsdatter Banner, d. Eft. 1507

3. Anne Nielsdatter Banner, d. Eft. 1494

4. Kirstine Banner, d. Eft. 1488

5. Eline Banner

6. Ide Nielsdatter Banner, d. Mellem 1452 og 1485, Tange

7. Birgitte Nielsdatter Banner

8. Mette Nielsdatter Banner

Sidst ændret 05 Jul. 2008

Familie-ID F1608 Gruppeskema

Billeder Coat of arms - Banner - Høeg - Brune - Rød

DAA 1885, Webmaster scan 2006-2008

Notater til Vinstrup og Asdal.

Nævnes tidligst 1421, atter 1423 (Nicolaus Erici de Vinstrup), 1425 (Nicolaus Erichson de Asdal), var 1468 Rigsraad og Lehnsmand paa Skivehus, da han deltog i opstanden mod Erik af pommern, var blandt dem der indkaldte Christoffer af Bayern, var 1442 Høvedsmand paa Aalborghus og Ridder, nærværende ved Kongens Kroning i Ribe, skrives 1443 til Asdal, + tidligst 1444

Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:8.

+Anders Nielsen BANNER

+Anne Nielsdatter BANNER

+Ide Nielsdatter BANNER

+Karen Nielsdatter BANNER

+Ellen Nielsdatter BANNER

+Birthe Nielsdatter BANNER

+Kirsten Nielsdatter BANNER

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Banner/Banner.htm
Niels Eriksen Brune

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I17916&tree=2

Line: De nye Høeger. - [Høeg (Banner)]

Død: Ett 1438

Deres Efterkommere antog Navnet Høg, men beholdt Banner-Slægtens Vaaben.

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1949:II:20 - (DAA 1949:II:5).
Niels Eriksen Banner, ridder, rigsråd, lensmand. Begravet i Dueholm klosterk. B. nævnes tidligst 1421 og skrives 1423 til sin fædrenegård Vinstrup på Sjælland; gennem sit ægteskab føjede han hertil Asdal i Jylland. 1438 deltog han som rigsråd og lensmand på Skivehus i opstanden mod Erik af Pommern og var med til at indkalde Christoffer af Bayern. 1442 var han høvedsmand på Ålborghus, og n.å. overværede han som ridder kroningen i Ribe. Om hustruen fortæller slægtebøgerne at hun var blevet bortført af Bonde Due fordi hendes slægtninge modsatte sig hans frieri; hun overlevede B. i mange år og nød megen anseelse; 1462\endash 63 forekommer hun som kongelig høvedsmand i Vendsyssel.

Familie: Forældre: Erik Thomsen B. og Ingerd Pedersdatter (Krabbe af Østergård). Gift Johanne Andersdatter Panter, død 1477, begr. i Dueholm klosterk. (gift 1. gang med Bonde Due til Torp, t tidligst 1430), d. af Anders Nielsen Panter.

Ikonografi: Det mal. der henføres til hustruen Johanne Andersdatter (Gavnø) er en kopi af et mal. af dronning Anna Cathrine.

Danm.s adels årbog LXVI, 1949 II 8. O. Andrup: Fort. over Gavnøs portrætsamling, 1914 75 146.
kilde: http://skeel.info/getperson.php?personID=I8751&tree=ks

Niels Eriksen var sjællænder; faderen ejede Vinstrup, og denne gård gik da også i arv til sønnen, der 1438 var rigsråd og havde Skivehus len inde, senere sad han som lensmand på Aalborghus. Han, der endnu levede 1444, tog del i de politiske begivenheder i landet, var med til at afsætte Erik af Pommern og indkalde Christoffer af Bayern.

Med hans søn, Anders Nielsen, nåede slægten frem til endnu større anseelse; han blev ridder og rigsråd og var som fa-deren lensmand på Aalborghus, der forøvrigt også senere indehavedes af hans søn og sønnesøn. Den stærke tilknytning til dette vigtige nørrejyske len hænger sammen med, at Anders Nielsen og hans efterkommere helt blev jyske herremænd og blandt disse regnedes mellem de rigeste. Anders Nielsen selv ejede foruden Asdal, Kokkedal og Højriis endnu 2 mindre jyske herregårde, hvortil endelig kom det sjællandske Vinstrup.

Om hans anseelse vidner det, at han 1486 under kong Hans' ophold i Norge var blandt de tre, der førte regeringen i Jylland; samme år døde Anders Nielsen. Hans eneste søn Erik Andersen var da død få år før, men dennes enke Karen Gøye skrev sig 1480 - 88 til Asdal. Med deres søn Erik Eriksen nåede familien frem i allerførste plan.

gert thiele.
til Vinstrup

  Begivenheder i hans liv:

1. Bopæl, 1380, Vinstrup Tystrup Sorø.

2. Bopæl, 1442-1447, Aalborghus, Aalborg.

3. Begravelse, 1447, Dueholm klosterkirke, Nykøbing Mors, Thisted.

4. Bisættelse, 1447, Vor Frelser Kirke Horsens Skanderborg.

Niels blev gift med Johanne Andersdatter Panter*, datter af Anders Nielsen Panter* og Ide Lydersdatter Panter Holck*, i 1422. (Johanne Andersdatter Panter* blev født i 1395 i Asdal Kirke Hjørring, døde i 1479 i Asdal Kirke Hjørring og blev begravet i Dueholm klosterkirke, Nykøbing Mors, Thisted,.)