Mads Mørche*

   Et andet navn for Mads var Mattheus, Mattis.

  Notater:

Mørk slægtsbeskrivelse

Matheus Mørk (muligvis Mads Mørch i Fjaltring), brugte i året 1414 dette våbenskjold:

Kilde http://www.morchslaegt.dk/lars/mattis.htm

Mørk eller Myrk

Hans Myrk (udtaltes Mørk, da der ikke fandtes bogstavet ø før år 1420).
Født omkring år 1280. Det sidste man hørte om ham var i 1335. Han var væbner (eller "knarbe" ) for kong Erik VI Menved. Våbenskjold og navn tildeltes efter fødesognet. (Myrke Sokn).
I sommeren 1311 gjorde Erik Menved sin fætter markgrev Valdemar af Brandenborg til ridder
ved Rostock, "selvtyvende blandt fyrster og herrer".(d.v.s. sammen med 19 andre) hvortil
der kom 80 af ikke-fyrstelig byrd:
En lübsk krønike beretter:
Ved midsommertid kom kongen af Danmark med sine bedste riddere; de lå og ventede uden for staden Rostock, indtil hans fætter markgrev Valdemar af Brandenburg kom med overmåde mange folk samlet langvejs fra. Uden for staden samledes desuden så mange andre fyrster, grever, frie riddere og gode folk, at man aldrig har set mage der til lands. På den åbne mark var rejst to smukke telte, bedækkede og helt beklædte med skønne tøjer, mest røde. Da alle havde hørt messe om morgenen, drog kongen frem med sine folk; efter ham i hans skare red den gavmilde og tapre hertug Valdemar af Sønderjylland; han medbragte 300 mand på store stridsheste og havde hos sig 6 andre herrer, der fulgte på hertugens bekostning.
Imidlertid kom markgreven med sine folk i stort optog. Kongen slog ham til ridder med 19 andre fyrster og herrer og uddelte ridderslaget til 80 andre mænd. Hver af dem havde han dagen i forvejen sendt en skarlagenkappe, en overkjortel og en pelsforet kjortel samt en pasgænger.
Herrerne uddelte straks ridderslag og alle de andre herrer gjorde så mange til riddere, at en sådan skare riddere aldrig før var set i et stort kongerige. derpå gik man til bords; i begyndelsen rettedes der an af fornemme fyrster og herrer, som var iført dragter, der var syet til lejligheden og sad på store skaberakklædte heste.
Hvad fest der var i de to fyrsters telte, hvor mange lanser der blev brudt i turnering i de to dage og hvad andet mærkeligt der skete, det havde man aldrig før hørt om i landene og det vakte almindelig begejstring.
(Danmarkshistorien 1240 - 1420)
----------------------------------------------------
Matheus Mørk (muligvis Mads Mørch i Ribe), brugte det også i året 1414.
Samme Matheus Mørk, måske Mads Mørch, er benævnt som Mattis Mørch i protokollerne for "Fabricia" = Kirkens indtægter .
Tiende fra Mårupgaard: 1 tønde smør.
Her er uddrag fra protokollen:
Nu Mårupgård i Fjaltring sogn. 1453 skjænkede beskeden Mand, Mattis Mørk af Fjaltring, som selv efter sine Forældre havde haft "Morthorp" Gård (i forlening), til det Kannik Dømme, hvortil Gården hørte, 30 Mk, for hvilke han derpå solgte og skjødede samme Kannokdømme al sin egendom, som han dels selv brugte til Gården, og dels 2 af Kannikdømmets tjenere brugte til deres gårde. Dog skulde Ihændehaveren af Kannikdømmet i sine Messer bede for ham og hans Forældre.
Samme Matheus Mørk, måske Mads Mørch, er benævnt som Mattis Mørch i protokollerne for "Fabricia" = Kirkens indtægter Ribe stift.
Tiende fra Mårupgaard: 1 tønde smør.
Her er uddrag fra protokollen:
Nuværende Mårupgård i Fjaltring sogn.
1453 skjænkede beskeden Mand, Mattis Mørk af Fjaltring, som selv efter sine Forældre havde haft "Morthorp" Gård (i forlening), til det Kannik Dømme, hvortil Gården hørte, 30 Mk, for hvilke han derpå solgte og skjødede samme Kannikdømme al sin egendom, som han dels selv brugte til Gården, og dels 2 af Kannikdømmets tjenere brugte til deres gårde. Dog skulde Ihændehaveren af Kannikdømmet i sine Messer bede for ham og hans Forældre.


Som man nok kan læse, er dette før reformationen, alle var jo katolikker. Nogle steder er
er nogle af de katolske skikke og navne blevet hængene, det var de i flere år i Nees kirke.
Om slægten Mørch fra Jørgensgaard i Nees sogn, kan man i kirkebøgerne læse, at de tit og ofte har været til Sacremente. Dette er en katolsk benævnelse for Nadver, så også her blev
udtrykkene hængene.
Ligeledes er det jo slående, at gården Jørgensgaard før hed Sct. Jørgensgaard, et slags sygehus for områdets syge og spedalske, som var oprettet af de Katolske munke, kaldet Franciskaner munkene.
Det eneste sted her i området med munkekloster, er/var Gudum kloster i Gudum mellem Lemvig og Struer.
Samtidigt med driften af dette sygehus, røg søn af Mads Mørck/Mørch i Rom, Christen Mørk, i 1520 i strid med Gudum Kloster om Østergaard og Kokholms marker.
Lige hvad striden drejede sig om nøjagtigt, vides ikke, men det kan være noget om en medgift, da det viser sig, at Christen i dette år gifter sig igen og alle parter bliver enige.
Kan der mon ikke være en direkte forbindelse til Jørgensgaard ??
Ikke andre på samme tid, bar navnet Mørk/Mørch, og bare det, at de samme navne optræder begge steder, gør jo at jeg mener der er en meget nær forbindelse.

  Begivenheder i hans liv:

1. Bopæl, 1420, Fjaltring Ringkøbing.

Mads blev gift med Anna Jørgensdatter Kjær Mørch*.

Mads blev derefter gift med Anna Jørgensdatter Kjær Mørch*.