Werner Ludvig Blædel*

   Et andet navn for Werner var Note 4! Sognepræst, Konsistorialassessor.

  Notater:

Stamtavlen oplyser

at han var en meget samvittighedsfuld embedsmand og begavet prædikant, som endnu mindes med stor kærlighed og taknemmelighed af sine menigheder. Han var beskeden og fordringsløs, men kundskabsrig og flittig, hvilket han bl.a.viste ved selv at undervise sine børn og forberede enkelte af dem til artium


Blædel'ernes liv i Danmark spænder over 7 slægtled fra 1766 til i dag. Paulus Blædel kom til landet på en tid, da der var fart i udviklingen både kulturelt og teknisk og økonomisk fremgang. Men han oplevede også den engelske flådes angreb på København 1801, der blev indledningen til de dårligere tider, hvori hans søns manddomsår faldt.
Sønnen, Werner Ludvig Blædel var blevet gift og havde stiftet hjem 4 måneder før englænderne i 1807 påny angreb København og bombarderede byen. Blandt de mange huse, der blev skudt i brand, var også det, hvori Blædel og hans kone boede. Alt brændte, kun 6 kobberstik, som stadig er i familiens eje, blev reddet af forbipasserende. Ved et pudsigt tilfælde er også (i min besiddelse) en tallerken fra ægteparrets spisestel bevaret. Tallerkenen har sin historie: da Werner Ludvig Blædel blev døbt, købte forældrene et kostbart kinesisk spisestel. Da han giftede sig, forærede hans moder ham stellet. Kort før bombardementet havde de nygifte et selskab, hvor stellet blev brugt, og hvori hans moder var forhindret i at deltage på grund af sygdom. Svigerdatteren sendte et stykke kage til hende på en af tallerkenerne, og denne nåede ikke at blive afleveret til de unges hjem på Frue Plads, før bombardementet skete.


Stamfaderen til slægten Blædel i Danmark skal ifølge overleveringen have stået i skræderlære hos en slægtning i sin fødeby Nurnberg og være løbet bort for derefyer i 1766 at være kommet til Danmank. Hans navn træffes første gang i forvansket form -i danske arkivalier under 12. april 1772, hvor hans trolovelse med Cæcilia Sandahl er indført i Vor Frelsers kirkebog. Ved denne lejlighed anføres han som arbejdskarl Paulus Plethe. Ved kopulationsafgiftens erlæggelse den 2. juni s. år står Poul Blædel. og først ved vielsen anføres hans navn i Vor Frelsers kirkebog: Paulus Blædel. Han tog borgerskab som skrædder i København den 26 9 - 1774. lfølge familie traditionen skal han senere være blevel hofskræder. men det er ikke lykkedes at finde oplysninger om. at der er meddelt ham prædikatet kgl. hofleverandør. og i kirkebøger og skifteprotokol benævnes han kun som skrædemester. ikke desto mindre fortælles det uimodsagt. at han syede og leverede klæder til arveprins Frederik og dennes søn [den senere Chr. d. 8.). At han efterhanden skabte sig en social position kan bl. a. ses deraf. at medens fadderne ved hans første børns dåb er kammerater og smahandlende i kvarteret. er fadderne til de sidst fødte børn folk i rangklasserne. Blædel flyttede meget og hver gang til et bedre kvarter. I årene 1774-78 boede han i Studiestræde først i nr.108 [nuværende nr. 16). så i nr.66 nuv. nr. 6). l 1762 boede han på Ulfeldts plads nr. 118 (nuv. Gråbrødretorv nr. 4. i 1792 i St. Helliggejststræde nr.89 (nuv. Valkendorffsgade, Købmagergades posthus) og i 1794 i Vingårdsstræde 179(jnuv. nr. 21 . Efter den store ildsvåde i 1795 flyttede han til St. Købmagergade nr.23 nuv. nr. 16). men i de følgende år nævnes hans navn i Københavns Vejviser uden angivelse af bopæl. og, ved folketællingen 1801 findes han "Udenfor Amagerport nr. 7'. Der ligger nær at antage, al han i slutningen al 90'erne er flytet ud lil sin ovennævnte ejendom. hvor han boede ved sin død. Her har han maske holdt værtshus. i hvert fald anføres han folketællingen 1801 som værtshusholder og i vejviseren for 1802 som øltapper.

Hans hustru, Cæcilia Sandahl var datter af hyrekusk. senere arbejdskarl i København Jens Christensen Sandahl og dennes første kone Hedevig Hiorlzvang. Medens Sandahls herkomst er uvis. sandsynligvis stammer han fra Sandal i Erslev sogn, hvorfra kirkebøgeme først eksisterer fra 1767. er Hedevig Hiorizvangs anetavle kendt flere generationer tilbage. Hendes slægt var fornem og velstående. Faderen. Niels Chrislensen Hiorizvang (søn af en præst! var selvejer af Gyrupgard i Sønderhå sogn. og moderen Anna Marie Olufsdatter Bruun var datter af selvejer Oluf Ejlersen Bruun. hvis fader igen var Ejler Jakobsen til Nordentoft. Hedevig var født i slutningen af året 1713 (døbt 19/12 1713 i Sønderhå kirke). hvor hun også 28/6-1743 blev viet til Jens Christensen Sandahl. Hun døde 20/6 1758 i København (Petri sogn. I ægteskabet var foruden Cæcilia Sandahl 5 børn. Sandahl girfede sig 2. gang 19/12 1760 i Petri kirke med enken Caren Rasmusdatler Holm.

Paulus Blædel og Cæcilia Sandahl fik 7 børn: hvoraf de 5 døde som spæde. Det 5. barn. sønnen Johann Frederich Carl Blædel døde knap 13 år gammel efter et ulykkestilfælde. Det var et meget lovende barn. som forældrene ventede sig meget af. Han gik i Frue skole MetropoIitan-skolen). i hvis protokoller han findes-senest i 5. lektie i 1791 nole 31. Han var altid nr. 1 i sin klasse. Da han døde, skal faderen have udbrudt: "Hvad der duede noget, tog Vorherre. hvad der ikke duede, lod han mig beholde' Hermed sigtede han lil den yngste søn, Werner Ludvig Blædel. der da ganske vist også i følge samme skoles protokoller for det meste fik vidnesbyrd 'tg'. var oversidder og blev taget ud af skolen og privat dimitteret.
Gift i brudens hjem

Werner var en meget samvittighedsfuld Embedsmand og begavet Prædikant, som endnu mindes med stor Kærlighed og Taknemmelighed af sine Menigheder; hans sidste Menigheder satte et smukt Mindesmærke paa hans Grav i Assens. Han var beskeden og fordringsløs, men undskabsrig og flittig, hvilket han bl. a. viste ved selv at undervise sine Børn og forberede enkelte af dem til Artium.

  Begivenheder i hans liv:

1. Dåb, 1783, Sct Petri Kirke København.

2. Bopæl, 1787, Gråbrødretorv København. ⁴

3. Uddannelse: Privat dimetteret, 1798.

4. Bopæl, 1801, Udenfor Christianshavns Kvarter København. ⁵

5. Uddannelse: cand theol, 1804.

6. Beskæftigelse: Lærer ved Søkadetakademiet, 1807.

7. Beskæftigelse: Konsistorial-assessor, 1814-1845.

8. Bopæl, 1815, København. se anekdote

9. Beskæftigelse: Sognepræst Stubbekøbing og Maglebrænde, 1816.

10. Bopæl, 1816, Stubbekøbing Maribo, Guldborgsund.

11. Beskæftigelse: Sognepræst Assens og Kjærum, 1828.

12. Bopæl, 1828-1845, Provstigårdstræde Assens Odense. ⁶

13. Beskrivelse: Sekretær i Trykkefrihedsselskab, 1837.

14. Bopæl, 1850, Provstigårdstræde Assens Odense. ⁷

15. Bopæl, 1860, Sct Jørgens Præstegård Svendborg. ⁸ Denne begivenhed blev delt med August Ferdinand Horneman (1803-1878) (Beboer), Charlotte Emilie Horneman (1839-1909) (Beboer), Julie Horneman (1842-1924) (Beboer), Louise Nathalie Horneman (1837-1909) (Beboer), Pauline Claudine Blædel (1807-1884) (Beboer), og Wilchen Ludvig Blædel Horneman (1832-1892) (Beboer)

16. Død, 1862. Dødsannonce

17. Bisættelse, 1862, Sct Jørgens Kirke Svendborg.

18. Begravelse, 1862, Vor Frue Kirke Assens Odense.

19. Beskrivelse: Ex Libris.

Werner blev gift med Anna Elisabeth Dons*, datter af Claudius Andreas Paulsen Dons* og Bolette Catharina Jensdatter Frantzen*, den 1 Maj 1807 i Helligåndskirken København.¹ (Anna Elisabeth Dons* blev født den 21 Apr. 1785 i Trinitatis Kirke København ⁹ og døde den 4 Okt. 1855 i Vor Frue Kirke Assens Odense ¹⁰.)

  Begivenheder i deres liv var:

1. Vielse, 1807, Helligåndskirken København.