Dines Pontoppidan

  Notater:

6 ekstra børn

Morten og Henrik P's far. Som præst i Ribe havde han i de foregående år nærmest sluttet sig til den grundtvigske ret-ning, og han søgte til dels derfra p g a sit dårlige forhold til biskop Daugaard, der ikke yndede grundtvigianere. Men Pontoppidan fik også problemer i Fre-dericia, sikkert forstærket af hans kantede væsen. Embedet var ikke overvældende vel-lønnet og gav en betydelig arbejdsbyrde. Et forsøg på at beholde indtægterne fra Seem indtil videre mislykkedes, og den gamle ind-tægtsstrid mellem de 2 sogne i Fredericia gen-opstod, da H C Rørdams efterfølger i Mi-chaelis k-Erritsø, C C Boisen, forsøgte at få garnisonsmedlemmernes uofficielle adgang til at benytte Trinitatiskirken ophævet. C C B begrundede dette ønske med or-densmæssige - bl a kirkebogføringsmæssige \emdash hensyn og fremførte ydermere, at sogne-båndsløsningsloven af 1855 havde ophævet de eventuelle økonomiske konsekvenser af over-førselen. Biskop Daugaard bifaldt forslaget, men mente dog alligevel, at D P burde hø-res. D P fremhævede bl a, at et eventuelt indtægtstab ville ramme ham hårdere end St Michaelispræsten, der i forvejen var vel af-lagt. Ministeriet resolverede, at den foreslå-ede ændring skulle stilles i bero indtil D P's afgang. Boisen blev 1860 afløst af Sorøpræsten F L. B Zeuthen, til hvem D P fik et godt embeds-mæssigt forhold, selv om de teologisk stod hinanden fjernt. De fik i fællesskab indhen-tet ministeriets bifald af et forslag til sognenes nærmere afgrænsning efter inddragning af de uden for voldene liggende områder og af et regulativ om gudstjenesternes fordeling. Men i 1858 førtes D P ind i en ny "sag" , da han nægtede at vie en fraskilt. Provst Tei-lade var forstående, men biskop Daugaard afvisende. Kirke- og undervisningsministeriet resolverede, at man principielt ikke kunne fri-tage D P for hans embedspligter. Hvis en an-den præst foretog vielsen, skulle D P betale omkostningerne. Embedsforretningerne tog næsten hele hans tid, og en begyndende øjensvaghed hæmmede hans virksomhed. Han holdt imidlertid kon-takten med grundtvigske kredse vedlige og levede med i tidens og byens nationale liv, hvilket bl a kom til orde hver 6. juli i hans ta-ler ved krigergraven på Trinitatis kirkegård. (P G Lindhardt, 1948, s 56-63, jfr M Pontop-pidans erindringer, 1922, s 8 ff).

Fra Paul Nedergaard
Dines, der også var grundvigsiansk, var ikke fri for at være misundelig på pastor Christiani (Øster Bjerregrax-Aalum), der samlede flere tilhørere end ham selv.Dines var imod Indre Mission og forbød pastor Vilhelm Beck at prædike der.

Dines Pontoppidan (1843-56) er et af de kendte navne i embedets historie. Han havde været lærer ved Brgds sk C, men af helbreds-hensyn gjorde han et togt som skibspræst til Sydamerika rundt Kap Horn. Denne rejse ud-videde hans synskreds og han har skildret den i bogen >Refise til Sydamerika< (1841) en vær-difuld rejsebog i karakterfuld fremstillings-form. P var en højt begavet, meget selvstæn-dig personlighed, kritisk anlagt, med opposi-tionslyst, myndig, kantet. \emdash Andreas Leth, søn af Albert Leth (sp her 1830-37) var Ps ven. Andreas Leth var adjunkt i Ribe 1845-50 (se sp Middelfart), og efter at P havde været til-trukket af Rudelbach, fik Leth ham draget over mod Grundtvig, dog uden at P blev parti-mand i snæver forstand. Han var en alvorlig prædikant. Her i Seem udgav han: >Vejled-ning til bedømmelse af opvækkelsen i vore da-ge<, hvor han viser en meget selvstændig holdning, mens hans >Kirkelige taler til præ-ster og lægfolk< (1849) viser hans positive, stærkt bibelske forkyndelse. Af hans kendte sønner er Morten P født i Ribe. Morten P for-tæller i sine >Minder og oplevelser< (1922) om sachserne og hannoveranerne, som laa i kvarter i det fredelige Ribe i forsommeren 1849, ogsaa hos Pontoppidans. Professor P. G. Lindhardt har skrevet om P i Ribe stifts aarbog 1949, og Morten P har skrevet om ham i >Præstehist saml< 1933, s 97 f. Det hed-der her, at D. P havde en egen, stille, fast maade at øve indflydelse paa, han var i høj grad en lønkammerets mand. H. N. Clausen var hans forbillede, da han var student, Myn-ster var hans forbillede som prædikant, indtil han kom til Ribe og blev >smittet af den grundtvigske smitte< (Leth og d'Origny, der ogsaa var adjunkt i Ribe). Der blev sang i hjemmet, og P kom til at hælde baade til den kirkelige og den folkelige grundtvigianisme. Hans skrift om vækkelsen var nok med til at faa P. Larsen-Skræppenborg og en del af væk-kelsens folk over i grundtvigianismen. Se iøvr P. G. Lindhardts bog om D. P (1948).

  Begivenheder i hans liv:

1. Bopæl: Randers. ¹ Nærmest sogneherre

2. Beskæftigelse: Præst, 1856 til 1863, Trinitatis Kirke Vejlby. ¹

Dines blev gift med Birgitte Christine Marie Oxenbøll.