Johanne Sophie Frederikke Mørck

  Notater:

En bagerhistorie fra Slangerup
Læs en beretning fra et barn fra den tid: Klik på kilde og mediefil

  Begivenheder i hendes liv:

1. Beskrivelse: Købmandsgården i Slangerup 1903, 1903. ⁴

2. Beskrivelse: Frederikke Brøns 80 år, 1904.

3. Bopæl, 1911, Slangerup Frederiksborg. ⁵

4. Bopæl, 1916-1925, Graabrødretorv 9, 2 København. ⁶

5. Beskrivelse: En bagerhistorie fra Slangerup. ⁷

6. Beskrivelse: Familien Lebahn Gruppebillede.

Købmandsbutikken i Slangerup: 1903, Slangerup Frederiksborg,

Købmandsbutikken i Slangerup 1903


Fotograferet af Johannes Otto Neven 1903
4: Frederikke Mørck, født Brøns
7: Anna F.E. Lebahn, gift Mørck

Familien Lebahn, Slangerup Frederiksborg,

11. Henry Plesner
20. Rigmor Lebahn (evt)
22. Axel Lebahn
24. Anne Frederikke Emilie Mørck/Lebahn
25. Sofus Johan William Mørck
26. Carl Lebahn
27. Sophie Lebahn, født Mørck
28. Johanne Rigmor, født Edith Lebahn
29. Axel eller Gunnar Lebahn

En bagerhistorie fra Slangerup, Slangerup Frederiksborg,

En bagerhistorie fra Slangerup
Johannes Nilausen Fhv, gårdejer
Tre generationers bagermestre fulgte efter hinanden på Rudegaard - også kaldet Bagerigaarden:
Jakob Kristian Lebahn, født i 1775, død i 1843
C.V. Lebahn, født i 1812, død i 1891 og
Carl Lebahn, født i 1859, død i 1935
Bagermester Carl Lebahn overtog først i firserne bageriet i Rudegård på Kirketorvet efter sin fader. Carl Lebahn havde lært konditorfaget, og han oprettede det første konditori. Hans fader beholdt jorden og avlsbygningerne i nogle år, indtil han døde i 1891. Herefter blev landbruget lidt efter lidt nedlagt.
Efter Lebahns giftermål med Sofie Mørck, datter af købmand Mørck i Kongensgade, blev bageriet i Købmandsgården nedlagt, og Lebahn blev nu deneeneste bager i byen. Kusken hos købmand Mørck, den kendte Hans Frederik Hansen, blev så første kusk hos Lebahn. Der kørte to vogne i landomràdet med brød hver dag, undtagen mandag som var fridag. I byen kørte en vogn hver dag.
Rudegård, eller bagerigården, som den blev kaldt, brændte i 1910, men på det tidspunkt var bager Lebahn vistnok erklæret konkurs. Han rejste ret hurtigt fra byen og prøvede at være vognmand et årstid. Han havde i nogle år kørt postvognen Slangerup-Hillerød, og han var sognefoged i Slangerup indtil 1910.
Branden på Bagerigården opstod ved skorstensbrand. Fru Lebahn skulle have storvask, og lidt op ad formiddagen gik der ild i skorstenen. Den var gammel og revnet, og så slog ilden ud og antændte gården.
Jeg er kommet i Bagerigården, fra jeg var en 5-6 år. Jeg husker den som en stor firlænget gård med gadeporten i nord ud mod den lille parkeringsplads, som er der endnu i dag, tofteporten var mod Møllestræde. Jeg husker, man i bagerbutikken kunne købe en kage til 2 øre, et stykke wienerbrød kostede 4 øre og en smørkage 25 øre.
Min broder Hans Nilausen, som havde lært til bager i det gamle bageri og var bagersvend i bageriet, indtil det brændte, har fortalt lidt om arbejdsgangen i bageriet. Man stod meget tidligt op, ved 3-tiden, og det første man gjorde var at tænde op under ovnen. Den blev fyldt med tørt brænde, og så blev der sat ild til det. Når det var kommet godt i gang og kunne passe sig selv, begyndte man at lave rugbrødsdejen til. Man bagte af200 kg rugmel hver dag, og der skulle blive 37-38 stk. 8-punds brød af hver tønde mel, og æltekarret, man brugte, blev trukket af en hesteomgang. Når dejen var færdig. skulle brødene formes og stikkes af i de rigtige størrelser. Når ovnen så var varmet op og skrabet ren, kunne man begynde at sætte brødene ind, og det var et arbejde, der krævede sin mand. Han skulle være kraftig og have et godt håndelag. Brødene blev sat ind med en grissel, en lang stang, der var lidt bredere, hvor brødet skulle stå - og brødene skulle stå pænt pakket.
Bageren skulle også kunne stå for den store varme, som ovnen kastede fra sig. Efter rugbrødet kom turen til de store sigtebrød, som var ca. 30 cm i omkreds, og så blev der bagt alt, hvad der hørte til et bageri, så det var godt hen på eftermiddagen, før bagersvendene var færdige i bageriet.
Bagersvendene havde også andet at passe. Ved mange bryllupper og begravelser og andre fester blev stegene stegt hos bageren. Det var svendenes arbejde, og de fik gode drikkepenge for det. Ved de lejligheder blev der også bagt mange lagkager og andre kager, som man brugte dengang. Kransekager og andre fine ting blev der også bagt ved særlige lejligheder, og så måtte bagermesteren selv trække i bagertøjet - han var jo uddannet som konditor. Da Slangerupbanen blev indviet i 1906, foregik det på Slangerup Kro, og da blev der fra bageriet leveret 25 kransekager - også et stort arbejde.
Da Bagerigården i 1910 var brændt, og bagermester Carl Lebahn ikke kunne fortsætte som bagermester længere, lod daværende møller Jokum Smith sin søn, Hugo Smith. åbne et bageri i Møllegården.
Jokum Smith ejede på det tidspunkt Slangerup Mølle og Møllegården. I den gamle gård var et nedlagt bageri, som så blev taget i brug. Bror Hans var den første bagersvend i det oprettede bageri, men i løbet af et årstid blev bageriet afhændet til bager Frederik Nielsen, som blev bagermester i Slangerup i de næste mange år.
Men der var også kommet en ny bager til byen. En søn fra Mariendals Mølle og Bageri i Frederikssund, Kristian Hansen, havde købt ejendommen ude ved trekanten mellem Roskildevej og Slagslundevej. Dette bageri kom til at hedde Mariendals bageri. De tre generationer Lebahns tid som bagermestre i Slangerup var hermed forbi. Andre var kommet

Bagerigården i øverste venstre hjørne: Firlænget gård.
Efter branden i 1910 hvor Carl Lebahn nok allerede var konkurs, blev han vognmand, senere rejsende for bolsjefirmaet: Enevoldsen og Hansen. Som vognand kørte han postvogn: Hillerød-Slangerup.

Johanne blev gift med Carl Theodor Lebahn, søn af Carl Wilhelm Lebahn og Mathilde Charlotte Mariane Thide, den 3 Okt. 1884 i Slangerup Kirke Frederiksborg.¹ (Carl Theodor Lebahn blev født den 15 Aug. 1859 i Slangerup Kirke Frederiksborg, ⁸ og døde i 1935 ⁹.)