Peder Jensen Galskyt*

  Notater:

Navnet Galskyt forekommer alt fra begyndelsen af det 15. årh. og føres af adelsmænd, hvis våben var en rød mur med tre tinder på skrå i sølv-felt, på hjelmen to af sølv og rødt delte vesselhorn, der i nyere våbenbøger angives at være besatte hvert med tre påfuglefjer og med en påfuglefjer mellem hornene, men disse fjer mangler i de ældre segl (jvf. den hosstående afbildning, der er en gengivelse af Christoffer Galskyts segl af 1580). Det er derfor ikke usandsynligt, at slægten er en linje af de Reventlow'er, Kaas'er og Daa'er, der alle førte samme våben, men en forbindelse imellem dem lader sig ikke påvise.

Også i bondestanden forekommer navnet Galskyt alt i det 16. årh.; men den nu blomstrende slægt af dette navn synes dog ikke at stamme ned fra disse bønder, idet dens stamfader, provst i Kjær herred, præst i Hammer Thomas Christoffersen Galskyt, død 25. maj 1624, angives at være en søn af nedennævnte adelsmand, Christoffer Galskyt til Kornumgaard med en frue af de Galde'r, men at have "lagt Stammen øde" ved at gifte sig ufri, hvorimod andre beretter, at det alt var faderen Christoffer Galskyt, der mistede sit adelskab ved at ægte dronning Anna Cathrines kammerpige.

Der er sikkert noget sandt i disse traditioner, - Kornumgaard tilhørte 1634 og 1647 en Peder Thomsen Galskyt \emdash men sandheden synes at være blevet en del forvansket. Da Thomas Galskyt blev præst 1588, kan hans fader ikke have været gift med en kammerpige hos dronning Anne Cathrine; men da der slet ingen oplysning haves fra pålidelige kilder om Christoffer Galskyts giftermål, har muligvis sønnen enten været uægte født eller i hvert fald søn af en ufri moder, hvorpå også tyder, at han gik over i den gejstlige stand. Sikkert er det, at denne Thomas Galskyt ikke af samtiden henregnedes til Adelen, og at altsaa Adelskabet på en eller anden måde er sat overstyr før 1660, så at en nøjere prøvelse af slægtskabet mellem de adelige og de uadelige Galskyt'er her er uden betydning.

Peder Jensen Galskyt blev gift omkring 1324. Død efter 1363.

Skriver sig til Od og Bidstrup. Od var hans fædrene gods, medens Bidstrup tilskrives arv fra Styggefamilien. Han boede på Od Herregaard til 1350, hvor han flyttede til Bidstrup Herregaard. Han døde efter 1363, hvor han solgte Od Hovedgaard til Christian Vendelbo. Kilde: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7529&tree=2 og Richard Fred Vincent: Family Search IGI CD62, PIN269719. DAA 1893:168.

Peder Jensen Galskyts familie var involveret i Niels Ebbesebs drab på den kullede grev Gert. I det efterfølgende opgør, hvor kong Valdemar Atterdag nok fik Danmark, men selv måtte tilbageerobre de borge og herregårde, der var besat af tilhængerne af de holstenske hertuger. På kongens bud deltog Peder Jensen Galskyt og hans bror Niels med at sikre, at den tidligere retstilstand blev genindført og herremændene fik deres gods tilbage, bl.a. ved at de, som det hedder, indførte og forsvarede korporligt, at dette skete. En særlig langstrakt sag var sagen om den tidligere drost Peder Vendelbos overtagelse af Anders Pedersen af Granlevs gods i Korup, hvor både Peder Jensen, hans far Jens Nielsen til Od og hans bror Niels Jensen til Dal var involveret som vidner. Sagen var for retten ikke mindre end 13 gange og involverede et halvt dusin breve fra Kongen. Kilde: web.comhem.se/rovriddarna/dk/kaellingehol.htm og DRB 3. rk.1.bd. 354, 3.rk. 2.bd. 12 og 324.

Der er bevaret to af hans segl, der begge viser hans våben, den skrå mur med 3 tinder. Det første af disse segl er brugt på dokumenter fra 1345 og 1347, hvor han anføres som Petrus Jønsson de Bistorpe, medens teksten på seglet lyder: "S´PETR IOHANNESS´ ". Det andet af seglene er brugt på dokumenter fra 1347 og 1355, hvor han anføres som Petrus Jønesson de Ood medens teksten på seglet lyder "S´PETRI IØNS´ D BISTORPE" . Kilde: Thiset og Petersen: Danske Adelige Segl, segl nr. 336 og 358. DRB 3.rk.1.bd. 354 og 3.rk.2. bd. 26, 142, 324 og 358.

Bistrup (Bistorp, bispens torp) formodes at være en fæstning fra vikingetiden, Ilensborg. Opbygningen af den nuværende herregaard blev startet af Hvide slægten. I porten står, at den blev opført første gang af Absalons bror Styge Hvide 1220. Peder Jensen Galskyts overtagelse af Bistrup mellem 1343 og 1345 må antages at være en arv gennem hans hustru. Kilde: www.dis-danmark.dk/forum.

  Begivenheder i hans liv:

1. Bopæl, 1305, Odsgårde Vinkel Viborg.

2. Bopæl, 1345-1390, Bidstrup Hovedgård Randers.

Peder blev gift med.