Hans Iversen Vandel*

   Et andet navn for Hans var Johan Wandal.

  Notater:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,75032,75032
https://www.geni.com/people/Johann-Wandal-fra-Gandesheim/6000000004533535462 Agerspris.dk
http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Johann_Wenth

Fra Paul Nedergaard
1617-41: Dr theol Hans Wandal, fra Van-del ved Ribe, havde boet to aar paa Rosenholm hos Holger Rosenkrantz den lærde, været paa store udenlandsrejser som hovmester for unge adelsmænd og blev 1613 sp i Odense. Hans første bispeaar var gode opgangsaar for lan-det, men saa kom krigen 1625-29; flygtende soldater hærgede, Wallensteins hær var endnu værre med rov, mord, brand og vold, og Vi-borg blev en slags hovedkvarter for dem. Bi-skoppen flygtede fra stiftet 1628-29. Krigen var et slag for landet og for stiftet, og megen demoralisering fulgte efter. Der indførtes lov-befalet husandagt i alle hjem, og 1629 kom den kgl forordning om kirkens embede og myn-dighed mod ubodfærdige. Præsterne fik læge medhjælpere i hvert sogn til at hjælpe med opsynet. Domkirken nød godt af kong Chr. IV.s bevaagenhed. Sognene omkring Viborg og Skive hærgedes i 16. og 17. aarhundrede af hekseprocesser. Denne gal-skab kom som en epidemi og kunne gribe et helt sogns befolkning. Selv bag de naturligste ting ane-de man trolddom. Kreaturerne døde af trolddoms-sygdomme, djævelen gik skinbarlig omkring, onde aander huserede i mørket, mennesker saa syner. Da. Ivar Krabbe, Krabbesholm, døde 1561, (han var lens-mand og medlem af rigsraadet), mentes han om-bragt ved trolddom, og 2 kvinder blev brændt. 1571 mentes en adelsdame, fru Anne Lykke til Strandet, gift med landsdommer Palle Jul, forgjort, og 2 kvinder blev brændt. 1609 brændtes en kvinde paa baal i Skivehus len. Det var dog først 1618 epidemien rigtigt brød ud. Og det begyndte med en latterlig lille bagatel. To kvinder i Viborg kom op at skæn-des om to smaa skaller, som den ene havde kastet ud til en kat. Saa kom en so og tog skallerne. Skønt soen ikke tilhørte nogen af dem, tog de ivrigt parti for og imod den, og den ene kom til at sige de ulyksalige ord: >Du skal faa en ulykke<. En saadan trussel kunne sætte en hekseproces i gang. Det ene-ste bevis mod en anklaget var, at hun havde >lovet ondt<. Konen i Viborg blev brændt, men under tor-turen angav hun en >medskyldig<, som ogsaa kom paa baalet. Spøgelsesfrygten steg saadan i Viborg, at en mand kunne staa frem og vidne, at der hav-de været >en stor lodden kumpen med klør og krammer paa hænderne og eet øje midt i panden saa stort som en tallerken og gloende som ild, inde i hans sovekammer og havde villet trække ham ud af sengen. >Er der en djævel herinde, skal han ud i Jesu navn!< raabte manden. Saa foer djævelen ud af vinduet og tog det halve af vinduet med sig, mens hunden hylede udenfor. Inde i stuen blev del-en stank, som ikke fortog sig i 8 dage. \emdash Fra Vi-borg bredte forfølgelserne sig vidt omkring. I Læ-sten blev en gammel mand brændt efter en naade-løs jagt 1618, og i Tastum blev en kvinde brændt. 1619 tog heksejagten endnu mere fart. Fru Elsebeth Jul til Ørslevkloster anklagede en kone i Ørum, Fjends herred, og fik hende brændt. Degnen i Re-sen ved Skive fik et par ægtefolk brændt, efter at de under tortur havde bekendt, at de havde været paa Bjerrelide Set Hans nat med 700 trolde. Deg-nen blev senere anklaget for at have vidnet falsk; han reddede sig ved rømning, mens hans ofre blev brændt. Blandt hans ofre var en kvinde i Trandum, en kvinde i Skive og een i Rogenstrup, samt to kvinder i Salling, af hvilke den ene søgte at redde sig fra baalet ved at stikke en kniv i sit bryst. Men kniven blev revet fra hende, og hun slap ikke for baalet. Et regnskab viser, at det kostede 23 rdl at faa en kvinde brændt. I Pederstrup, Lindum og Lø-vel blev der ogsaa brændt kvinder. Kvinden i Lø-vel blev dømt, fordi hun for at faa fred lovede en anklager sin eneste ko, hvilket blev regnet som bevis for hendes skyld. 1618-22 rasede heksebaalene, og det var et helt særsyn, at en kvinde i Lyby blev frikendt. Efter 1622 stilnede det lidt af. Men 1625 blev en kvinde brændt i Sal, 1632 en kvinde i Fel-dingbjerg. Saa var der nogenlunde ro, indtil en for-gældet adelsmand, Niels Munk til Rosborg i Møn-sted, 1638 pustede liv i hekseforfølgelserne. Han mente, at hans kreaturer døde af unaturlige aar-sager, fik en mand og en kvinde brændt 1639, me-dens en kvinde tog sig af dage af skræk. Da Niels Munks børn blev syge, hentede han 3 kloge mænd, den ene helt fra Svenrborg, samt biskop Hans Wan-dal fra Viborg, der forgæves søgte at drive de onde aander ud af børnene. Saa begyndte Niels Munk at lede efter hekse i omegnen, og det regnede med hekseprocesser i Daugbjerg, Vrove, Smollerup, Hvor-num og Løvel, og føjelige nævninge dømte de an-klagede til baalet. Midt under det hele blev Niels Munk selv anklaget for trolddom, han slap med at miste sin bestalling som kaptajn, og hans rolle som heksejæger var udspillet. Endnu 1686 blev to kvin-der brændt i Salling, to ugifte søstre i Tise, og syd for Breum præstegaard viser man baalstedet. Saa blev hekseprocesser forbudt ved kgl lov 1686. Men det var ikke let at udrydde heksefrygten. 1722 inde-brændte mænd og kvinder i Grønning en ensom kvinde, som man mistænkte for troldom. Ja endnu. i 19. aarh, hører vi om den gamle flintekone i Hade-rup, der ikke kunne dø, og naboerne mente be-stemt, at hun var en heks. Det var 1890. Overtroen florerede længe.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse. Reformator, Provst og Biskop

2. Bopæl, 1490, Goslar , Nedre Sachsen, Tyskland.

3. Bopæl, 1541, Ribe.

Hans blev gift med Anna Gyren*. (Anna Gyren* blev født i 1505.)