Hans Nissen*

  Notater:

Hans Nissen liv

Hans Nissen var ejer af sin fædrende gård, Hajstrupgård i Bylderup sogn, fra 1557 til 1574. Desuden var han herredsfoged i Slogs Herred fra 1560 til 1574. I et tingsvidne af 1557 overlader hans bror Henrik Nissen og hans svogre Andres Sønnichsen, Hans Feddersen og Jes Boysen, ham deres retmæssige ejendom og anpart efter deres salige far og deres mor, som dengang endnu var i live; de takker ham for udskiftning og fuld betaling og gør ham til eneherre af alt ubevægeligt gods efter forældrene.

Dette bestod af: Hajstrupgård og Vrågård med alle de privilegier, hans far, Nis Henriksen, havde haft, desuden en bondegård i Bylderup og to særmarker, en øst for for Vrågård og en på Hynding Bymark, begge omdiget. Den 28. august 1566 fik han fæste- og privilegiebrev, således som hans far før ham havde fået af kong Frederik I.

Henrik Nissen og Hans Nissen forlangte den 9. juli 1556, at borgmester og råd i Flensborg skulle løslade 400 lybske mark, som deres afdøde far havde stående i Flensborg, men som Claus Freese, deres bror Peter Nissens svigerfader, havde lagt beslag på.

Jævnfør dokument udstedt i Tønder 10. juli 1556 (Seidelin: Diplomatarium Flensborgensis): Hertug Hans' forskrift til borgmestre og råd i Flensborg for Hans Nissen i Hajstrup, at de skal løslade 400 mark lybsk, som hans salig fader, Nis Henriksen, havde stående i Flensborg. I modsat fald truer ham med gengæld mod borgerne i Flensborg

Hans Nissens og hans hustrus, Marina Pederdatters, navne med deres familiemærker - for hans vedkommende en springende hjort og for hendes tre trekløvere på en stilk - findes på prædikestolens himmel i Bylderup kirke.

Hans Nissen og Marina Pedersdatter havde 11 børn, hvoraf to må være døde som små. Der omtales nemlig kun ni i boets delingsakter.

Hans Nissen blev syg på en vinterrejse til Hamburg og døde hjemme på Hajstrupgård.

...da Ombudsmanden ell., som han efterhaanden kaldtes, Lensmanden, regelmæssig beskikkedes for fl. Herreder og hans Virksomhedsomraade i forskellig Retning udvidedes, maatte han have en Fuldmægtig til at møde for sig paa Tinge, og det er af denne Fuldmægtigstilling, at det senere Herredsfogedembede opstaar. Dets Udvikling falder i 14. og 15. Aarh., og Benævnelsen for det veksler endnu paa denne Tid stærkt, idet man ved Siden af H. ogsaa finder Udtrykkene Tingfoged og Tingholder. H. var ikke fra først af Dommer, ja end ikke Leder af Forhandlingerne paa Tinge; hans Hverv var snarere at anklage og at paase Kongens Interesse, men siden c. 1400 traadte han i Spidsen for Herredstinget, og efter at han i nogen Tid havde dømt sammen med Tingmændene, blev han senest i 16. Aarh. overalt Enedommer, saaledes at han kun i visse Sager skulde tiltage Meddomsmænd. Samtidig gik hans tidligere Forretninger over til andre, dels Ridefogden, dels paa Steder Delefogden (s. d.). I den flg. Periode er H. da i det væsentlige kun Dommer, selv om han ogsaa har visse administrative Forretninger, f. Eks. Tilsyn med Vejene, men i 18. Aarh. bliver han tillige Politimester og dermed den alm. Underøvrighed paa Landet, og denne Ordning holdersig, indtil Retsplejelov 11. Apr. 1916 adskiller Retsplejen fra Forvaltningen.

  Medicinske notater:

Hans Nissen blev syg på en vinterrejse til Hamburg og døde hjemme på Hajstrupgård.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Herredsfoged i Slogs hd., ejer af Hajstrupgård og Vrågård.

2. Begravelse, 1574, Arrild Kirke Tønder.

Hans blev gift med Marine Petersdatter Redlefsen*, datter af Peter Redlefsen* og Marin Peters*, i 1555 i Tønder Kristkirke Tønder. (Marine Petersdatter Redlefsen* blev født i 1538 i Tønder Kristkirke Tønder, døde den 18 Feb. 1594 i Bylderup Kirke Tønder, Aabenraa og blev begravet den 18 Feb. 1594 i Arrild Kirke Tønder.)