Conrad Wilhelm von Gyldenfeldt

  Notater:

Til Søvig

Gyldenfeldt

Artikel
Diskussion

Læs
Redigér
Rediger kildekode
Se historik

Værktøjer

Udseende
Tekst

Lille
Standard
Stor

Bredde

Standard
Bred

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slægten af Gyldenfeldts våben tegnet 1908 af Anders Thiset

af Gyldenfeldt er en nulevende dansk adelsslægt tilhørende sværd- og lavadelen.
Våben

Tværdelt, øverste felt guld, nederste felt skrådelt fra højre ved en med tre sorte kugler belagt hvid bjælke, foroven tre hvide roser, 2, 1, i blåt, forneden et guld-neg i rødt; på den kronede hjelm fire påfjer mellem to af guld og blåt vekselvis delte vesselhorn.
Historie

Major af infanteriet Christian Schousboe (1720-1805) blev ved patent af 11. juli 1761 optaget i adelig stand med navnet af Gyldenfeldt og ovennævnte våben. Han havde andraget om at blive adlet med navnet Gyldenstierne, fordi hans hustru nedstammede fra denne "nu uddøde" slægt.

Christian Schousboe af Gyldenfeldt var gift med Anna Beate Sehested (1725-1808) og fader til Christian af Gyldenfeldt (1745-1806), Niels Sehested af Gyldenfeldt (1748-1809), Elisabeth Marie af Gyldenfeldt (1750-1791), Caspar Wessel af Gyldenfeldt (1751-1830), Regitze Sophie af Gyldenfeldt (1756-1817) og Conrad Wilhelm af Gyldenfeldt (1761-1836).

Som baggrund for adlingen bør anføres, at Anna Beate Sehested, der var datter af Niels Sehested til Broholm og Elisabeth Skeel, var blevet besvangret af "studios" (studerende) Christian Schousboe, som var huslærer for børnene på Broholm. I den anledning fik Elisabeth Skeel den 1. juli 1745 kongelig bevilling til at lade sin datter hensætte på Bornholm på livstid og gøre hende arveløs, hvorimod hun til underholdning tillagdes 200 rigsdaler årligt. Men den 7. juli 1747 fik Schousboe efter moderens erklæring bevilling til at ægte Anna Beate Sehested, dog at det overlodes moderen at disponere over datterens arv såvel efter fader som moder. Senere tillagde Elisabeth Skeel denne datter 4.000 rigsdaler i fædrenearv og lige så meget i mødrenearv. Schousboe indtrådte efter det passerede i Hæren, udmærkede sig ved sit gode forhold, avancerede til major og blev juli 1761 adlet.

Ovennævnte kommandørkaptajn Niels Sehested af Gyldenfeldt (1748-1809) var fader til forst- og jagtjunker Niels Sehested af Gyldenfeldt (1799-1889). Han havde kun én søn, jagtjunker Peter Waldemar Julius af Gyldenfeldt (1831-1902), som døde uden sønner, hvorved denne linje af slægten uddøde. To andre linjer af slægten lever endnu.

Ovennævnte generalmajor Casper Wessel af Gyldenfeldt (1751-1830) var fader til major Christian Nicolai af Gyldenfeldt til Hohenlieth (1788-1856) og byfoged og birkedommer i Sorø, justitsråd Hans Henrik af Gyldenfeldt (1785-1866), som var fader til kaptajn Holger Scheel af Gyldenfeldt (1817-1864), som faldt ved Dybbøl 1864. Han var fader til politiinspektør Carlo Viggo Henry Sehested af Gyldenfeldt (1863-1928).

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Kompagnichef.

2. Dåb, 1761, Sct Nikolaj Kirke Rønne Bornholm.

3. Militærtjeneste: Hirsch, Between 14 Mar. 1772 og 24 Mar. 1808. ³

4. Bopæl: Sekund Løjtnant, 1787, Peder Barkes Gyde Aalborg. ⁴

5. Bopæl, 1801, Søvigsgaard Outrup Vejle. ⁵ Denne begivenhed blev delt med Gedske Stochholm, som også delte den med Conrad Wilhelm von Gyldenfeldt (1761-1836) (Beboer)

6. Bopæl: Pensioneret, 1834, Over Fidde Henne Ribe. ⁶ Denne begivenhed blev delt med Conradine Wilhelmine Gyldenfeldt (1815-1843) (Beboer), Dorthe Christensen Gyldenfeldt (1803-1869) (Beboer), Jensine Christine Gyldenfeldt (1813-1899) (Beboer), Johanne Bolette Gyldenfeldt (1815-1891) (Beboer), og Sophie Margrethe von Gyldenfeldt (1808-1874) (Beboer)

7. Begravelse, 1836, Henne Kirke Ribe.

Conrad blev gift med Gedske Stochholm, datter af Morten Nielsen Stochholm og Anne Johanne Jensdatter Brødstrup, den 25 Okt. 1796 i Henne Kirke Ribe. (Gedske Stochholm blev født den 14 Aug. 1774 i Bredsten Kirke Vejle ⁷ og døde den 3 Mar. 1831 i Outrup Kirke Ribe ⁸.)