Anthon Marius Nielsen

  Notater:

Fra Paul Nedergaard

Provst A. Marius Nielsen (1914-21) var ap her under hele den første verdenskrig, under den spanske syge, og i de aar, da ba-nerne med den store banegaard i Brande blev bygget, og Brande begyndte at vokse. Han mindes som en af de præster, der har taft størst kirkegang i Brande, til trods for, at han ikke lagde særlig stor vægt paa at tage paa besøg i sognet. (Hvad befolkningen eners gerne ser). Efterhaanden blev arbejdet aaa stort, at N maatte have hjælp. 1915 blev stor Karl Jensen hjpr. 1917 blev M. C. Linde-'nord hjpr, og 1918 oprettedes et embede som rkp. Lindegaard blev den første rkp, og han cennemtrawlede sognet, saa det sikkert kun 'sar faa hjem, hvor han ikke opnaaede at være pest. Det var et arbejde, der imponerede og ikke var forgæves. Lindegaard blev senere stif-laets biskop. Der blev arbejdet meget, ikke blot med Ø og byggeplaner i disse aar, men ogsaa, I den store ungdomsforening, i forsamlings-~ene og i missionshuset. Kirkeligt samfund atiftedes 1918 med 100 medl. Skolebestyrer År118 Birkedal (* 77, t 30) oprettede 1913 Brande realskole, der fik megen betydning sognets kirkelige og folkelige liv. thre kirke indviedes 1920. Stor offervilje actristes af befolkningen, som gav meget til kirken. De. som arbejdede for Uhre kirkes opførelse mir især mejeribestyrer Frode Lassen, Uhre ag gaardejerne Erik Peder Jensen og Kr. P Jensen. Efter 1920 var især lærer Georg Prindersen virksom i Uhre menighedsraad. Var ond fra c 1924 til 1954 (død 1955). I aarene 1910-50 var der en ikke ringe mødevirksomhed i Brande, stor interesse for esvi g. Otto Henriksen skriver: >Provst Marius >irisen var fra et ret velstillet bondehjem i illknedstrup, hvor han voksede op i nøjsomhed tig flid. Hans mor var af slægten Munk, som er flere betydelige lærere. Det var nok lims mødrene arv, der fik ham til at vælge liegen. Han kom i huset hos en slægtning, /ivrer Anders Munk, Ringe, og tog saa sine .miner. Han kom til Brande efter menig-¦ns opfordring, og tillidsforholdet holdt lims liv ud. Hans hustru var dt af den inte pastor Jørgen H. Monrad, Marmor-~en_ Hun havde vaagent fulgt sin far i bom gerning, og hun havde store forudsæt-er for at møde mennesker, hvor de stod øg være noget for ungdommen. Provst N var jpern i al sin færd, med naturlig myndig-b¦d. De to gjorde et godt arbejde i ungdoms-foreningen, læste op, talte. Fruen sad der gerne med sin strikkestrømpe. De samledes paa Højskolehjemmet, senere fik N konfir-mandstuen udvidet, og saa samledes man der, og her havde man læsestue og bibliotek. Ved spm om køb af højskolehjemmet, der blev rejst af skolebestyrer Jens Birkedal, gik provst N efter nogen betænkning ind for sagen, og dette gjorde vel udslaget. I et sogn, hvor mange har været paa højskole var det natur-ligt at slutte sig sammen om eget hus. Provst N havde en levende forstaaelse af, hvad sam-menhold om de kulturelle ting betyder, men forkyndergerningen var hans hjertesag. Der var gerne god kirkegang, selvom der var 2 gudstjenester hver søndag. Provst N var ofte ude paa rejse. At han var præst, var ikke al-tid kendeligt i det ydre, og der fortælles historier om, at han i visse tilfælde skjulte det, f eks i jernbanekupeer. Det gjorde ret stærkt indtryk, at han kunne sige nej til at være kandidat til Ribe bispestol 1923; han ville fortsætte den gerning han havde begyndt i Sønderjylland. Men det styrkede hans stilling som raadgiver. Han var højt anset, en mand, der satte sig grundigt ind i forholdene. Han var en igangsætter, og han lod andre faa del i arbejdsglæden. Det var ham, der sm m pa-stor Grell, Tyregod, satte de store ungdoms-stævner i gang i Rørbæk skov, og de har holdt sig siden. Det var vist ogsaa, ham, der gjorde udslaget, da de store midtjyske me-nighedsmøder i Herning kom i gang 1919 med pastor Enevold Terkelsen som leder. Der var mange, der gerne ville have beholdt ham og hans hustru i Brande. De passede saa godt her, men de kunne ikke overhøre kaldet fra det genvundne land, hvor han fik stor betydning i en vanskelig tid. En mand, der fik givet særlige evner til at vise vej<

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse. ¹ Provst

2. Bopæl, 1906, Tønning Præstegård Tønning Skanderborg, ,. ²
Danmark

3. Bopæl, 1911, Hvejselgård Jelling Vejle. ³

4. Bopæl, 1916, Brande Præstegård Vejle. ⁴

5. Bopæl, 1925, Stubbæk Ensted Aabenraa. ⁵

Anthon blev gift med Eli Margrethe Monrad, datter af Jørgen Herman Monrad og Louise Esther Brandt. (Eli Margrethe Monrad blev født den 28 Mar. 1879 i Farum Frederiksborg og døde i 1937.)