Søren Nielsen Bloch

  Notater:

SØREN NIELSEN BLOCH For denne Søn af Niels Bloch gælder det samme, som maatte fremsættes som en Mulighed for Troels BIoch.'s Vedk., at han sandsynligvis hører hjemme paa en anden, lavere Plads i Børnerækken, idet han fungerede i sit Embede til omkring 1620 og i hvert Fald først er død noget efter dette Aar. Man har ikke tidligere med Vished turdet anføre Niels Bloch i Rold som Fader til denne Søren Bloch., men efter Nysteds Oplysninger sammenholdt med den Omstændighed, at jeg paa et Tingsvidne af 29/4 1619 har fundet Søren BIoch.'s Segl, hvori der tydeligt er anført S. N. B., der kun kan læses som Søren Nielsen Bloch.), kan der ikke være Grund til at tvivle om, at han er Niels BIoch.'s Søn. Saafremt det ikke er ham, men en Broder eller Onkel til Niels Bloch. , som i 1562 sammen med Søren Ørn havde en Gaard i Hørby, træffer vi først paa hans Navn i 1575, altsaa ikke ret længe efter Faderens Død, idet han paa denne Tid nævnes som Tinghører til Hindsted Herreds Ting. Han angives hverken at bo i Rold eller i Hørby, men hører allerede da hjemme i Store-Arden, hvor han sikkert har haft Bopæl til sin Død. Naar vi spørger, hvorfor han har sit Hjem netop her, hvor Slægten ikke før synes at have haft nogen Repræsentant, er det sikkert naturligst at gaa ud fra, at han har ægtet den tidligere Beboers Datter eller Enke. I Jordebogen for 1562 for Aalborghus Len finder vi en Gaard i Arden, hvoraf der svares de samme Ydelser som senere af Søren BIoch.'s Gaard, bortset fra, at Ledingsydeisen nu anføres som 8 Sk. i Stedet for tidligere 6 Sk., og det er herefter sandsynligt, at Søren Bloch var gift med Datteren af eller Enken efter den i 1562 nævnte Beboer Jens Dall. Næste Gang vi hører noget om ham, er han fast placeret i det Embede, han sad inde med i mere end 40 Aar, indtil antagelig hans Driftighed og Dygtighed i Forbindelse med Begærlighed efter denne Verdens Gods samt maaske Hævdelse af gamle Rettigheder bragte ham i en uheldig Situation. Under 12. Novbr. 1577 opnaar "Søffren Block i Store Erden" Herreds- foged i Hindsted H. kongeligt Brev paa indtil videre at maatte være fri for Landgilde, Ægt og Arbejde og al anden Tynge af sin Gaard. Herredsfogedstillingen er saaledes faldet paa hans Part af Arven efter Faderen, medens Gaarden i Rold antagelig er gaaet til en Svigersøn, Christen Kjeldsen. Men Søren Bloch kunde ikke nøjes med sin Gaard og sit Embede; naar der var Mulighed for paa passende Maade at faa Virksomheden udvidet, har han ikke holdt sig tilbage. Efter ~Faderens Død havde Borgmester og Raad i Hobro jo faaet Broen ved Byen i Forlening, og den var sikkert paa paabuden Maade blevet istandsat med gode, stærke Bulfjælsrækker langs Siderne og Pæle og Stenbro ved begge Ender, altsaa en virkelig effektiv Brobygning. Senere har Søren Bloch imidlertid faaet at vide, at den pligtige Afgift af Broen, 4 Pd. Kom om Aaret, ikke svaret; der er derfor rørte Vande at fiske i, og han har i saa henvendt sig til Lensmanden Bjørn Andersen til Stenalt for at opnaa at faa Forleningen overført til sig. Af et kgl. Brev af 3/9 1583 fremgaar det dog, at han ikke fik noget ud af sine' Anstrengelser, Kongen nærer Betænkelighed ved at ophæve Forleningen, da der er svaret en hel Hob Øksne i Stedsmaal, og samme Dag udgaar der Rykkerskrivelse med Advarsel til Borgmester og Raad i Hobro. Da Søren Bloch ikke havde Held med sig m. H. t. Broen, søgte han Erstatning andetsteds, og 18/6 1584 opnaar han, der udmærket ved, at man sjældent faar noget ved at holde sig pænt tilbage, Forleningsbrev paa Rold Mølle uden Afgiff). Denne Mølle, der er nedbrændt og ikke helt genopført, skal han gøre færdig og siden holde i Stand. I hvert Fald fra ca. 1600 ses Søren Bloch at svare Afgift 2 Sko Leding af en Ejendom, der kaldes Bodal (Buodal) og undertiden Bolet i Valsgaard Sogn. Det maa være den samme Ejendom, der i 1670 betegnes som en Bolig i Bodals Krog, hvorom det da vidnes af Folk, der kunde huske 60 Aar tilbage, at den altid haver tilhørt Søren BIoch.'s Søn Jens og hans Forfædre som Selvejergods. I 1605 er han opført som Fæster af Kongetienden af Døstrup Sogn mod en aarlig Ydelse af 21/2 Pd. Rug, 21/2 Pd. Byg og 1 ørte (20 Skp.) Havre; Tienderne var iøvrigt paa denne Tid for Størstedelen bortfæstet til Adelspersoner. Omtrent paa samme Tid bliver en Gaard i Arden, der tilforn var beboet af Christen Jensen og har staaet øde i nogle Aar, bevilget ham i Fæste, "thi ingen vilde have den"; han faar den da ogsaa til nedsat Afgift - og har den formentlig i Fæste i godt en halv Snes Aar, hvorefter han afgiver den - maaske tvunget til at gaa frivilligt med - som vi nærmere skal se i det følgende. Han maa derhos ligesom Faderen have haft nogen Ret i Neder Hodals Mølle ved Hobro, hvilket fremgaar af en senere omtalt Proces mellem nogle af hans Slægtninge. Endelig kan der ikke godt være Tvivl om, at han ogsaa har haft Anparter i Ejendomme i Stambyen Hørby. Om Søren BI.'s Virksomhed som Herredsfoged har vi egentlig ret fyldige Vidnesbyrd, mange Tingsvidner fra hans Tid er bevaret i Original eller Afskrift, og vi kender ogsaa noget til hans Domsafsigelser. I et Tingsvidne af 1578 har vi hans egenhændige Underskrift, den vidner om en god Uddannelse og Skrivefærdighed. I 1580 stadfæster Landstinget en af ham afsagt Dom, hvorved en Fæstebonde, som fraflytter sin Gaard til Mikkelsdag, den 29. Septbr., medens Philippi-Jacobi Dag, " den I. Maj, dog ellers var almindelig Fardag, frifandtes for at udrede Gæsteriydelse. Søren Bloch havde paaberaabt sig Skik og Brug i Herredet, og hans Synspunkt blev godkendt. Senere er han med i en meget ubehagelig Sag. En Mand var , paa Hindsted Herreds Ting blevet dømt og hængt for at have stjaalet en Sæk med Mel og ført den til Volstrup Mølle. Aaret efter optoges imidlertid et Tingsvidne ved Visborg Birk, hvorved det sandsynliggjordes, at den paagældende var uskyldig, og nogen Forhindring, da det ikke var vidnet før Aaret efter Dommen; man maa haabe, at Søren Bloch havde en god Samvittighed. Igen i 1590 blev en af ham afsagt Dom bifaldet af Landstinget. Ligesom Faderen maa han gaa imod Hr. Jørgen Lykkes Interesser. Han havde fradømt denne et Engstykke paa Budslet , i Als Mark, hvilken Dom ligeledes fandt Naade ved Landstingeti). Ogsaa i sin Egenskab af Dommer skulde. Søren Bloch faa me.d Broen ved Hobro at gøre. Da Bymændene l Astrup, som tldligere havde ydet Brokorn til .Niels Bloch.,. nu nægtede at betale, havde Søren Bloch dømt dem pligtIge dertil, uanset at Astrup laa 2 store Mil derfra i et andet Herred, Syssel og Stift, og der var 3 Broer i Astrup Sogn at vedligeholde. Under 14/6 1593 afsagde Kongen og Rigsraadet Dom i Sagen og erkendte heri, at Søren Bloch ikke kunde have dømt anderledes end sket, men da, der ikke i det sidste Forleningsbrev var lagt Forpligtelse paa Bønderne i hele Hindsted Herred, men kun meldtes om Egnens skulde de Astrup Mænd dog fritages for Ydelser, med mindre Brevet til Niels Bloch kom til Stede, og Astrup Bønder var særlig nævnt deri. I det hele taget synes Søren :Bloch at være kommet godt fra sin Dommervirksomhed, og da han ogsaa efter sine Ejendomme og Rettigheder at dømme burde sidde godt i det, skulde man tro, at han kunde komme i Graven som en af alle æret og anset Olding, men saadan gik det imidlertid ikke. Pengebegærligheden - maaske i Forbindelse med Ønsket om at hævde særlige Rettigheder - bragte ham ud i et Uføre, som han ikke synes at kunne være kommet ud af ved egen Hjælp. Om dette Forhold findes nogle Oplysninger i Aalborghus Lensregnskaber for 1616-19, hvori der under Sagefald er optaget det forholdsvis store Beløb 100 Daler som af tinget for Søren Bloch af hans Svoger Christen Kjeldsen i Rold og hans Søn Jens Bloch for hans Forseelse med at tage fremmede Svin paa Olden i en af kgl. Majestæts Skove ved Arden. Endvidere tilpligtedes Søren Bloch at betale Oldengælden for de paagældende Svin, hvilken efter en af Jens Bloch underskrevet Fortegnelse beløb sig til 15 DIr. 18 Sko - I denne Fortegnelse, der er dateret I. Marts 1617, anføres, at det drejede sig om Skovsparter, som laa til Søren Bloch.'s Gaard, det kan derfor ogsaa tænkes, at hans Forseelse i nogen Grad bundede i Misforstaaelse m. H. t. hans Rettigheder, men hans Stilling synes i hvert Fald svækket ved Hændelsen. Den er maaske Anledningen til, at Brugen af den tidligere omtalte øde Gaard i Arden overgaar fra ham til andre. Han har dog ikke omgaaende maattet opgive Bestillingen som Herredsfoged, i 1619 var for Landstinget indbragt en af hans Søn "i Dommers Sted" afsagt Dom , og Søren Bloch blev da indstævnet som svoren Dommer, ligesom der Aaret efter af Landstinget blev hjemvist en af ham som Foged afsagt Dom, men Sønnen har dog sikkert tildels overtaget Gerningen, samtidig med at han fik Faderens Forhold ordnet. I Oldenregistret for 1621 giver Søren Bloch.'s Svin paa Olden igen Anledning til Omtale, men han forskaanes for Betaling af Oldenpenge, da det drejede sig om hans egen Gaards Opfødning, og han havde kgl. Majestæts Brev paa Gaardens Frihed. Her oplyses iøvrigt, at de til Gaarden liggende 2 Skove, Vesterskoven og Ilseholt, var takseret til 10 Svins Olden. Og formentlig kort Tid derefter - vel sagtens baade begrundet i hans Alder og i hans " Uheld" - oplader han den af ham beboede Gaard til den omtalte Søn Jens, hos hvem Forældrene skal have Ophold for deres Levetid. Stedsmaalet af Gaarden opføres med 24 Rdl., saa det har været anset for en ret værdifuld Ejendom. Samtidig anføres, at Jens Bloch ogsaa har betalt Stedsmaal af Kongens Part af Døstrup Sogns Korntiende med. 7½ DIr. 11/2 Ort. I Jordebogen for 1621/22 staar Jens Bloch da ogsaa opført for Gaarden i Store-Arden, men Faderen endnu for Rold Mølle, og denne Notering fortsættes i Jordebøgerne helt til 1645/46 undtagen i 1624/25, da Jens Bloch staar noteret for den. Søren Bloch maa dog nu forlængst være død; naar han stadig i nogen Tid anføres som Fæster, er det maaske, fordi han i sin Tid havde faaet Forleningsbrev paa Møllen fri for Afgift, og man gerne vilde bevare denne Rettighed for Familien som Helhed, men fra 1632 gælder dette Synspunkt dog ikke, idet Møllen da lov- formeligt blev tillagt Jens Bloch., saa herefter er det blot gammel Slendrian, der gør mg gældende. I det hele taget maa det altid tages i Betragtning, at Lensjordebøgerne førtes temmelig uordentligt, saaledes at de enkelte Aars Noteringer om Fæstere m. m. altid bør behandles med Skepsis. Der ses ikke at foreligge Oplysning om, hvem Søren Bloch var gift med - efter Navngivningen i Efterslægten er det dog sandsynligt, at Hustruen hed Anne -, men vi er i hvert Fald bekendt med 3 af hans Børn og har formentlig ogsaa tilstrækkeligt Grundlag til at kunne gaa ud fra, at han ikke havde andre Børn, der har efterladt Afkom. Disse Børn var den tidligere omtalte Søn Jens og Døtrene Kirsten og Ane eller Anne. Af disse er antagelig Kirsten den ældste, medens vi ikke synes at have fyldestgørende Materiale til at afgøre, hvem der kom- mer efter hende i Alder. Vi kan derfor tage Døtrene først og begynder saa med