Lautitz Andreas Stokholm

  Notater:

Fra Paul Nedergaard

14. juni 1924-48. sept 52 (rkp Vor Frel-sers k, Vejle, 25. april 21) : Laurits Andreas Stokholm, * 24. sept 94 Lemvig. Forældre: Tandlæge Peder S og Kirstine Abildgaard. Stud Odense 13, c 201 (hl), t 18. sept 52. 16. marts 23 Edith Jørgensen, * 11. okt 92 Hørby. For-ældre: Proprietær Christian J og Meta Danker. Pastor Laur. S var opvokset i et IMs hjem, hvilket prægede hans forkyndelse i de første aar, indtil Barths teologi og >Tidehverv< kom til at præge en del præster, deriblandt ogsaa S. Provst Hillgaard skrev i Aarhuus Stiftstid, at han havde kendt S fra studentertiden, da de boede og arbejdede sammen paa Kristeligt studentersettlement. S var et varmhjertet og interesseret menneske, som krævede ærlighed og oprigtighed. I sin forkyndelse var han ikke af de lette. Det var netop de svære problemer, han gav sig i lag med, og det følte han sig stærkt forpligtet til som præst. Han prædike-de ikke for at underholde menigheden, men for at give den det, der for ham var sandhed til salighed. Han var lydhør over for nye syns-punkter, men veg aldrig i det standpunkt, han fandt ind til, I sine yngre aar skrev han digte, og i de senere aar dyrkede han malerkunsten. Han ønskede ikke dette ud til offentligheden, men det var til glæde for ham selv og hans nærmeste. Han døde efter en hjerneblødning. Selv beskæftigede S sig alvorligt med tan-ken om døden. I en begravelsestale, holdt 19. aug 52 over ordet >Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes Gud< (ved et pludseligt døds-fald) talte han om alt det, der ligger i ordet >forbi<. Er livet en drøm ? et regnskab ? en tung skat ? Alt er gaader for os, men mest det, at vi skal dø ... da gælder det om ikke at skubbe sorgen fra sig. Hvorfor er der saa ringe trøst at finde i verden? Fordi der er saa ringe sand og virkelig sorg. Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes. Hvem tror paa saa-dant et ord ? Hvorfor er der saa ringe haab om. opstandelse ? Fordi vi kun kan se opstandel-sens lys gennem gravens mørke ... et andet spørgsmaal: Er livet en fælde, som ingen slip-per levende ud af ? Det ser jo ud til det ... ja, ingen slipper levende herfra, men en fælde er livet ikke. Døden er vel den eneste udgang. Men haabet er i denne udgang. Der er ikke haab for os andre steder. Et endeløst liv for os var det værste helvede. Men haabet er i dø-den. Straf var den før, nu er den dør og gang til himmerige. Nu! Hvad vil det sige ? Det vil sige: Kristus er her. Hvor han kommer, findes døden ikke mere, for han er ikke de dødes, men de levendes. Gud. Kort og godt siger ordet: Gud vil være eders Gud alle Kristi ord er fyldt af haab, ikke haab om, at vort liv skal være stærkere end døden, men om, at der i det, der for os er død, er liv og opstandelse. Livets regn-skab er gjort op og det store underskud er til-givet, livets skat vil atter blive givet os, for at vi skal bære den videre i al evighed ... Pastor H. C. Siersted, Trige, talte ved begra-velsen ud fra ordet: >Til at arve velsignelse blev I kaldet.< >Naar Laur. Stokholm blev præst, skyldes det nok, at han havde faaet vel-signelsen lyst over sig, saa han ikke kunne tænke sig noget andet end at bringe velsignel-sen til andre. Han kom hertil som nygift, her i den smukke, gamle præstegaard voksede bør-nene op, og glad var han i venners kreds. Her følte han sig hjemme ...< 1R_ 12_ -Jan 1953 (reisesekretær Dsk Santal-

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Præst: Søften-Foldby sogne.