Anders Sørensen Klyne*

   Dødsårsag: efter et drikkelag i biskop Peder Jensen Hegelunds hus, hvor han blev såret af herredsfoged Søren Jensen Bramming.

   Et andet navn for Anders var Stage.

  Notater:

Anders Sørensen Klynes liv
---------------------------------------


I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind", findes en længere og særdeles interessant artikel af J. Kinch om Anders Sørensen Klyne og hans slægt, i hvilken der bl.a. fortælles følgende:

"Omtrent samtidig med sit Ægteskab har Anders Sørensen rimeligvis begyndt en selvstændig Virksomhed som Handelsmand; men denne Virksomhed synes, uagtet han havde saa rig en Fader, og hans Kone ogsaa maa have haft nogen Formue, at være begyndt ganske i det Smaa; i det mindste træffer vi ham i Foraaret 1573 selv staaende i "en lille Krambod" i Nørregade.

Her kom en Mand fra Landet, som vilde kjøbe nogle Sild af ham; men de kunne hverken blive enige om Prisen eller om dens Værdi, hvortil Anders Sørensen skulde tage en "gammel Daler", idet Bonden vilde have, at han skulde give Mere for den, end den efter kongelig Forordning skulde gjælde. Da Bonden blev for nærgaaende, stødte Anders Sørensen ham bort; men nu begyndte han ude paa Gaden at true med en Kniv, som dog ved tililendes Hjælp blev vristet fra ham.

Efter Vidnernes Forklaring kunde der ikke lægges Anders Sørensen noget til Last.

I samme Foraar begyndte vor unge Ægtemand og Borger at leje af Byens Jorder, og samme Dag, som Forhøret blev optaget i den ovennævnte Sag, fik han Skjøde på en Kaalgaard med Bygning (Lysthus) paa St. Hans Holm, det vil sige, den Ø, som dannedes af Byens Grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og Aaens 2 Hovedarme".

Anders var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han d. 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a.a udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester.

Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer.

Huset nr. 378 på Nederdammens nordside arvede han efter sine forældre, som havde boet der. Senere købte han to ejendomme (ødehuse), som lå øst for dette hus, nedrev dem og opbyggede et nyt.

I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580.

Mere konkrete oplysninger om Anders' adresser findes i Ole Degn's doktorafhandling "Rig og fattig i Ribe", p. 188, bind 2:

Anders' første hus lå på Grønnegade (Østsiden, mellem rådhuset og hjørnehuset ved torvet).

Fra 1577 (efter faderens død) flyttede han og familien på ind på Nederdammen i faderens hus, (det næstvestligste på nordsiden).

I 1588 flytttede familien ind i naboejendommen: Huset øst for faderens.

Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede.Det skal dog på ingen måde forståes sådan, at denne families liv og død var tidstypisk.

Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger.

"At Anders Sørensen endelig ogsaa har beskjæftiget sig med Skibsrederi, kan dels sluttes deraf, at hans Enke senere lod idetmindste 1 Skiv bygge, dels af en kongelig Tilladelse, som han fik under 30te Maj 1592, til at udføre noget Ege-Skibstømmer, som han paa 5te Aar havde samlet "med stor Bekostning" i den Hensigt at lade sig et Skib bygge i Ribe, hvilket Forsæt det dog ikke nu var hans Lejlighed at udføre. Da Egetømmer ikke maatte udføres af Landet, maatte han søge om og fik "for denne Gang" Tilladelsen dertil.

For en meget betydelig Del satte Anders Sørensen sine penge i Huse og andre Ejendomme i Ribe. Det er tidligere omtalt, at han paa den østlige Side af det efter Faderen arvede Hus paa Nederdammens Nørreside 1585 kjøbte og derefter rimeligvis af Nyt opbyggede 2 Ejendomme, hvor han derpaa flyttede ind og boede til sin Død.

1588 kjøbte han dernæst en Part, og 1597 de øvrige Parter i det Hus, som laa nærmest vestenfor hans Faders forhenværende Hus, imellem dette og Mølleslusen.

1597 kjøbte han ogsaa den nærmeste Gaard inden for Nørreport paa samme Nederdams Nørreside, saa at han nu ejede den største Del af denne Hovedgades ene Side; men desuden ejede han Huse og Boder (mindre Huse, som udlejedes til fattige Folk), rundt omkring i Byen.

Foruden det Hus i Grønnegade, som han først selv havde beboet, og hvori han senere holdt Vinkjelder, ejede han flere Huse i Grønnegade, Fiskergade, paa Nyjord (nu Skibsbroen) og i de mellemliggende Slipper.

Efter den store Ildebrand i September 1580, som lagde den østlige Side af Stenbogade og Torvet, dernæst hele Storegade, Sortebrødregade, Per Dovns Slippe, Vægtergade, Hundegade, Badstuegade og Klosterstræde ganske øde, overtog Anders Sørensen dels for Gjæld, og dels kjøbte han flere Grunde i disse Gader og ejede rimeligvis selv i forvejen nogle.

Paa det tidligere nævnte Blad i Biskop Blochs Samlinger nævnes derfor ogsaa, at han lod opbygge mange Huse i Ribe efter den store Ildebrand. Iøvrigt ejede han Huse i næsten alle Byens Gader, flere Stalde udenfor Nørreport og flere Haver paa St. Hans Holm; men nogen bestemt Angivelse af Antallet paa hans Ejendomme tør jeg ikke gjøre".

"Ifølge den anselige Stilling, som Anders Sørensen indtog i Byen, var det rimeligt, at han efterhaanden blev valgt til dens Hædersposter. Først finder vi ham som Hospitalsforstander, det vil sige, som en af de 2 Borgere, som i Forening med Kapitlet havde Overbestyrelsen af Ribe Hospital. 1583 har han saaledes underskrevet en Kontrakt, som denne Bestyrelse sluttede med Hr. Hans Mikkelsen Kolding, der antoges som baade Præst og Husholder eller Spisemester i Hospitalet; det var nemlig paa den Tid det Almindelige, at disse 2 Stillinger ved Hospitalet vare forenede.

Han skriver sig her selv: Anders Seuerinss. Klyn; men det er ogsaa det eneste Sted, hvor jeg har fundet, at han enten har kaldt sig selv eller af sine Samtidige er bleven kaldt med dette Tilnavn. Han vedblev rimeligvis at være Hospitalsforstander idet mindste indtil 1590; thi i dette Aar erhvervede han, som der fortælles i Hospitalets gamle Kopibog, et kongeligt Missive fra Regjeringsraadernei Kristian den 4des Mindreaarighed til Lensmanden paa Riberhus om at udlægge Hospitalet Vederlag for 2 Gaarde, som nogle Aar tidligere vare blevne tagne fra det og lagte under Koldinghus.

Det kongelige Missive er dateret Koldinghus, hvorhen Anders Sørensen altsaa rimeligvis var bleven sendt af Hospitalets Bestyrelse, for at overbringe og mundtlig at understøtte dets Andragende. Han udførte, som vi have set, sit Hverv paa en heldig Maade; men det varede dog endnu adskillige Aar, førend Hospitalet virkelig fik Vederlaget.

Fra 1583 af finder jeg, at Anders Sørensen enkelte Gange hædres fremfor andre Borgere ved at nævnes som tilstedeværende foruden Borgmestrene og Raadmændene ved Indgaaelsen af et Forlig eller Afgivelsen af en Forpligtelse paa Raadhuset for Magistraten.

Den 22de Juli 1588 blev han endelig selv Raadmand tilligemed Ebbe Mogensen og Thomas Jørgensen, saaledes at han var Nr. 2 blandt de Optagne. Raadmændenes Antal forøgedes derved til 10, som var 2 over det regelmæssige og i den gamle Bylov (§ 28) fastsatte Antal. Om det var for at kunne faa Anders Sørensen medoptagen, at Magistraten, som selv supplerede sig, overskred det almindelige Antal, tør jeg heller ikke sige; men det var dog egentlig ikke noget Usædvanligt, at der var 9 eller 10 Raadmænd paa engang".

Som ovenfor anført døde Anders af et sværdhug d. 4. maj 1598.

Paa et Epitafium over Anders Sørensen Klyne og hans Hustru, som dog ikke længere eksisterer, fandtes følgende Hovedindskrift:

"Her hviler i Herren Erlig Mand Anders Søffrensön, Raadmand udi Ribe, som af sit Banesaar hensoff paa den fierde Dag den fierde Maji Anno 1598, udi Christi Naades sande Bekiendelse i hans Alders 48 Aar. Efterlod 4 Sönner og 5 Døtter". Det passer jo så ikke helt med, at han skulle være født i november 1552. Enten lyver alderen eller også gør dåbsattesten.

"Anders Klynes datter Anne var gift med Biskop Peder Hegelund og datteren, Ingeborg, blev i ægteskab med Dr. Chr. Bording Moder til Anders Bording".(Kilde: familiens noter)

Anders Sörensen Klyne, født i 1551, blev Rådmand i Ribe og er bekendt for sin egen og sine Sønners voldsomme Færd og slette Skæbne. Han var gift med Kirstine Lauridz Thøgersdatter.

Anders Sørensen Klyne, f. omk. 1554 (51?) og død i 1598 var rådmand og søn af borgmester Søren Jacobsen Stage i Ribe og Anne Sørensdatter Klyne. Anders Klyne var en formuende mand, der ejede mange ejendomme i Ribe. 1573 havde han den ulykke ved et drikkelag med en kniv at dræbe en rådmands søn (Povl Hansen). I 1588 var han i misforståelse med den stridbare adelsmand Mouritz Podebusk, der beskyldte ham for falsk og nedlagde forbud mod, at han indtog sit sæde som rådmand, hvortil han, som Anders, var bleven udnævnt. Men

Anders Hustru, en datter af Borgmester Laurids Thøgersen i Ribe, rejste straks til København og udvirkede et "kongl. Beskjærmelsesbrev" mod Mouritz Podebusk med befaling til Magistraten om "at lade Anders Klyne nyde sit Sæde".

I Maj 1598 blev han i Biskop P. Hegelunds Hus under et Drikkelag såret af Herredsfoged Søren Jensen Bramming, så han døde 3 dage efter. Og det var i den forbindelse, som advokat, at Jacob Svaning var involveret i retssagen. Anders Klynes datter Anne var gift med Biskop Peder Hegelund og datteren, Ingeborg, blev i ægteskab med Dr. Chr. Bording Moder til Anders Bording.

1573 er den næstældste søn, Anders Sørensen Klyne, der altså har fået sin mors efternavn, så uheldig under et gilde, for ikke rent ud at kalde det et drikkelag, at dræbe en rådmands søn (Povl Hansen). Formodentlig har faderen betalt sig fra det, da sønnen endnu ikke var myndig.

Det bør heller ikke forties, at både Anders selv og to af hans sønner senere mister livet under slagsmål, mens en tredje søn, kun 20 år gl., måtte "bøde med sin hals under bøddelens sværd", fordi han havde overfaldet og dræbt en 72-årig mand. Disse drastiske begivenheder gengives i en "rejsefører" over Ribe, hvis forfatter tror på sagnet om den indvandrede svenske adelsmand. (Men det er sandsynliggjort, at der aldrig har eksisteret en Svensk slægt ved det navn på den tid)

I

1571 blev der fremført hårde beskyldninger imod Peder Baggesen af den Povl Hansen, som 2 år senere blev dræbt af Peder Baggesens svoger, Anders Sørensen Klyn. I anledning af disse beskyldninger tog Peder Baggesen i april måned et tingsvidne om, at han "ikke selv klippede og forvekslede eller lod klippe og forfalske" nogle af sin faders eller sine egne øksne, efter at han først have solgt dem. Særlig retfærdiggjordes hans opførsel på en rejse med stude til Hamborg og ved en handel med en mand i Nimwegen. Samme dag gav først 24 mænd og derpå "alle de kjøbmænd, der havde været på rejse i Tyskland og andre lande", ham det skudsmål, at de ikke vidste andet end godt om ham. Nogle dage senere "fordeler" Peder Baggesen sin modstander for den ubevislige snak, han havde påsagt ham. Povl Hansen indstævnede uden nytte denne dom for højere domstole."

J. Kinck Ribe bys historie bind 2. p. 200

Den 28de Avgust kom „Prindsen" eller „Kongen" (han nævnes på begge Måder), det vil sige, den udvalgte Konge, Kristian den 4de, som dog endnu ikke havde tiltrådt Regjeringen, her til Byen. Borgerne modtoge ham i deres Rustning under Rådmand And. Sør. Klynes Befaling. Næste Dag, som var en Onsdag, prædikede Sognepræsten ved Domkirken, M. Peder Hegelund, på Slottet for Kongen og nogle af Rigsrådet. Den 30te forlod Prindsen Byen igjen og drog til Trøjborg. Byen betalte for 9 Vogne på denne Tur og for en Mand, som skulde ride foran og vise Vej. Fra Trøjborg tog Prindsen (samme Dag) videre til Daler, hvor han overnattede, og Ribe By havde sørget for hans sømmelige Indkvartering. Kirsten Anderskone, Rådmand And. Sør. Klynes Hustru, var tagen derned med flere Borgerkoner på 3 Vogne for at „slå op" (behænge Stuerne med Tapeter m. m.). På andre Vogne var der sendt Tin- og Kobber- Tøj og andre Fornødenheder. \emdash En Del af Prindsens Følge var dog sendt umiddelbart fra Ribe til Flensborg til dem leveredes 7 Vogne.

p 173 Den 16de Maj 1580 bekjendtgjordes det på Bytinget, at Kongen d. 3die Juli vilde lade holde Retterting her i Byen ved sine forordnede Råd. Biskop Hegelund antegner, at Kansler Niels Kås, Marsk Peder Gyldenstjerne og 4 andre Rigsråder i den Anledning vare tilstede her i Byen. Blandt de 4 Sidste vare Peder Munck og Jørgen Rosenkrands. Af bevarede Regnskaber vides, at Marsken logerede hos Borgmester Hans Fanninger, P. Munck hos Peder Baggesen og J. Rosenkrands hos Anders Sørensen Klyne. Deres Fortæring, som foruden Vinen udgjorde henholdsvis 26 Dr., 9^2 Dr. og 7 Dr., betaltes af Byen. En Vinregning på 43 V2 Dr,, som betaltes næste år, og på hvilken også Kansleren nævnes, hidrørte vistnok også for Størstedelen fra denne Lejlighed.

p. 120 Alligevel fik allerede et halvt Ar senere (den 17de Januar 1580) en yngre Borger, Anders Sørensen Klyne, Kongebrev på, at han ligeledes måtte udtappe Vin, under Påskud af, at han havde en stor Mængde Vin liggende, som han havde fået i Betaling af de „vesterske" (hollandske) Kjøbmænd, og fordi Kongen, som det hedder, havde erfaret, at der altid havde været Flere i Ribe, som udtappede Vin i Potter og Kander. Anders Sørensen havde sin Vinkjelder lige ved Siden af Byens; men 5 Ar efter (1585) havde han selv fået Rådhus-Kjelderen i Leje for 19 Dr. årlig, og 10 år senere lejer han den igjen i Forening med Bertel Struck for 15 Dr. årlig; de forpligte sig til at holde god Vin til „et billigt Værd

J. Kinck Ribe bys historie bind 2. P. 218

Den 1ste Maj samme år, samme Dag, som Latinsen Klyns skolen havde holdt sin Majfest indtraf den sørgelige Drab Begivenhed her i Byen. at Rådmand Anders Sørensen Klyn i sin Svigersøns, Biskop Hegelunds, Gård blev dødelig såret af Herredsfogden i Gjørding Herred, Søren Jensen Bramming. De havde været samlede og drukket sammen den Eftermiddag, dels hos M. Jakob Svanning, dels hos Biskoppen, og vare vistnok gode Venner, så at der ingen Grund er til at antage, at Gjerningen skete forsætlig; men Herredsfogden var temmelig beruset, og da han, som var en gammel „Hofmand" (Adelstjener), af Kådhed truede Rådmanden med det Sværd, med hvilket han ulykkeligvis var bevæbnet, og da Rådmanden vilde parere med et Spyd, som han havde med sig, snublede den Første og kom derved til at såre den Anden således i Benet, at han døde 3 Dage derefter. \emdash Søren Bramming var strax bleven sat fast, men kom løs mod Kavtion. Anders Sørensens Slægt forfulgte Sagen imod ham med stor Iver, og M. Jakob Svanning førte den med stor Dygtighed. At Drabet ikke kunde kaldes et Vådedrab, vilde han bevise derved, at Søren Bramming med Forsæt havde draget sit Sværd og derfor burde være ansvarlig for den Ulykke, som var sket ved det. Tovsmændene svore virkelig den 13de Juni Drabsmanden fra hans Fred, „sålænge Vidnesbyrdene imod ham stode ved Magt"; men han fandt en kraftig Forsvarer i sin Overordnede, Lensmanden Alb. Friis. Denne indgav en Beretning til Regjeringen om, at Vidnesbyrdene i Sagen ikke vare tagne på rette Måde, og foreslogaf Hensyn til, at næsten alle Rådmændene i Ribe vare i Slægt med den Afdøde, (og Rådsturetten, til hvilken Tovseden ellers kunde indstævnes, derfor ikke kunde anses for upartisk,) at Kongen skulde udnævne 4 navngivne Adelsmænd i Omegnen til først at undersøge, om Vidnesbyrdene burde stå ved Magt, og derefter i Forening med Borgm. og Råd dømme i Sagen. \emdash

De 4 Kommissærer erklærede d. 10de Avgust Vidnesbyrdene ugyldige af den Grund, at Søren Bramming ikke havde kunnet få Lejde af den Dræbtes Slægt til at overvære Vidneførelsen, og Rådsturetten dømte derefter Tovseden ugyldig, tillige af den Grund, at den var en „uendelig" (ikke endelig, ubetinget) Dom. \emdash

I Februar næste år erhvervede dog den Dræbtes Slægtninge et kongeligt„Oprejsningsbrev", som tillod dem at anlægge Sagen påny, og de samme Tovsmænd svore da atter Søren Bramming fra hans Fred, denne gang uden noget Forbehold, og denne Tovsed blev d. 20de Decbr. 1599 stadfæstet af Borgm. og Råd. Lensmanden søgte forgjæves at få Sagen draget for Viborg Landsting, under hvilket Ribe ikke stod; men efter hans Død d. 24de April 1601 underhandledes der alvorligt om et Forlig, der under den nye Lensmands, Alb. Skeels, Mægling endelig kom istand d. 22de Marts 1603 på følgende Vilkår: Søren Bramming skulde erstatte sine Forlovere 500 Dr., som de havde måttet udbetale til And. Sørensens Arvinger, fordi de ikke efter den indgåede Kavtion havde kunnet bringe ham selv tilstede; And. Sørensens Familie skulde for sin Del give ham Fred og lade denne lyse til Tinge; den skulde også medvirke til, at han kunde få sin Fred af Kongen, og hvis dette opnådes, skulde han udbetale 400 gode Dr. (Rdl.), hvis Renter efter Enkens og hendes Slægts og Venners Bestemmelse skulde anvendes til Bedste for fattige Folk i Ribe. Det kongelige Benådningsbrev opnådes Året efter, rimeligvis ved Biskop Hegelunds Medvirkning, og er dateret d. 22de Februar 1604. Det indeholder den udtrykkelige Betingelse, at de 400 Rdl. skulle komme Ribes Disciple tilgode. Allerede 3 Dage efter udstedte Biskoppen tilligemed Byens Sognepræster, Læsemesteren og Skolemesteren ved Domskolen efter Enkens og hendes Børns Begjæring og med Lensmandens Samtykke og Stadfæstelse Fundatsen på de 400 Rdl. : Skolens Forstandere skulde for Renterne årlig indkjøbe Bøger, Vadmel, Klæder, Lærred og Sko. som de selv S. Andreæ Dag (d. 30te Novbr.) skulde uddele til de „vedtørftige" Skolebørn, som der var bedst Håb om. \emdash Kantor Kristen Lange fik i Borgen for Pengene; men da han døde samme år. trak det lidt ud med Indbetalingen ; de kom dog ind i Løbet af samme og næste Ar.

Anders Sørensen Klyn var en Søn af Borgmester Søren Jakobsen Stage (se S. 156) og født 1551 eller i Begyndelsen af 1552. Rimeligvis har han i sin Barndom gået i sin Fødebys Latinskole, da han synes ikke at have været ukyndig i Latinen. Allerede i sit 20de År havde han Bryllup med den daværende Rådmand, senere Borgmester Lavrids Tøgersens Datter Kirstine.

Året efter, 1573, havde han den "Ulykke, at han ved et Drikkelag kom til at såre et ustyrligt ungt Menneske ved Navn Povl Hansen, en Søn af Rådmand Hans Jensen, således med en Kniv, at han døde Dagen derefter. Hovedskylden for Sammenstødet imellem dem lå hos Povl Hansen, og Anders Sørensen blev derfor af Tovsmændene svoren til sin Fred mod at bøde efter Loven og Recessen, næmlig Mandeboden til den Dræbtes Slægtninge og Faldsmålet til Kongen og Byen. Desuden skulde Drabsmanden forlige sig med den Dræbtes Slægt ved at betale den en Sum Penge efter fri Over enskomst, den tidligere såkaldte „Gorsiim", således som vi ovenfor have set, at Søren Bramming måtte betale Anders Sørensens Arvinger 400 Rdl. \emdash

Ved den ovenfor nævnte Lejlighed stillede Rådmand Hans Jensen overdrevne Fordringer; men Følgen deraf var, at Anders Sørensen fik et kongeligt Beskyttelsesbrev, som blev forkyndt af Lensmanden på Driktinget efter Jul 1575 og sikrede ham imod enhver Fjendtlighed. Efter den Tid findes han ikke at have gjort sig skyldig i anden Voldsomhed, end at han 1591 slog en Mand med et Spyd, hvilket dog ligesom Begivenhederne ved hans Død tyde på, at han havde den slemme Vane at gå med et sådant,

1588 blev han Rådmand. Af nogle tilsyneladende Ubetydeligheder opkom der en heftig Strid mellem ham og den tidligere omtalte Adelsmand Movr. Podebusk. Denne beskyldte ham da iblandt Andet for at have fremlagt falske Breve under en Proces i Holland og forbød endogså Borgmestre og Råd at give Anders Sørensen Sæde hos sig. Skjønt han vistnok savnede enhver Bemyndigelse til at nedlægge et sådant Forbud, rettede Borgm. og Råd sig virkelig efter det, hvorved der opstår nogen Mistanke om, at hans Beskyldning ikke var ganske ugrundet. Da sendte Anders Sørensen sin virksomme og dygtige Hustru til Kjøbenhavn, og hende lykkedes det at opnå 2 Kongebreve, begge daterede d. 7de Decbr. samme Ar. Ved det ene tog Kongen hendes Mand, som frygtede for at blive overfalden med Vold af Movr. Podebusk, under sin Beskyttelse; ved det andet befales det Borgm. og Råd at lade And. Sør. nyde sit Sæde iblandt dem, indtil han blev overbevist ved Retten om noget Uærligt. Hermed faldt Sagen hen.

And. Sørensen var en meget formuende Mand og en stor Grundejer her i Byen. Det nuværende Husnummer 378 på Nederdammens Nordside arvede han efter sin Fader, som havde bot der. Senere kjøbte han 2 Ejendomme, som lå østen for dette Hus, opbyggede dem fra Nyt af og bode fra den Tid af der. I en gammel Beretning siges, at han lod opbygge mange Hus< i Ribe etter den store Ildebrand 1580. \emdash Han blev begravet i S. Kathrine Kirke, hvor der opsattes en anselig Ligtavle over ham, som dog nu ikke findes mere. Han efterlod en Enke og 9 Børn. Den Første levede indtil 1534; men sjelden har en Kone haft mere Sorg end hun. Foruden hendes Mand omkom også Sønnerne alle på 1 nær på en sørgelig Måde, mere eller mindre ved deres egen Brøde, og Døtrene havde tildels en højst uheldig Skjæbne.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Handelsmand, rådmand i Ribe.

2. Bopæl: Ribe.

Anders blev gift med Kirstine Lauritsdatter*, datter af Laurids Thøgersen* og Karen Jensdatter Varder*, den 29 Jun. 1572 i Ribe Rådhus Ribe. (Kirstine Lauritsdatter* blev født den 24 Nov. 1552 i Ribe Domkirke og døde den 17 Okt. 1634 i Ribe.)