Vilhelm Carl Christian Schousboe

  Notater:

Sognepræst til Landet på Taasinge
Gift, 12 børn

Fra Paul Nedergaard:

28. april 1877-31. dec 1910 (adjunkt Herlufsholm 66) : Vilhelm Carl Christian Schousboe, * 21. febr 39 Vejle, søn af forgæn-geren. Stud Viborg 57, c 642 (h2), uord medhj her 73-74, afsk 31. dec 10, t 7. sept 19. \emdash 31. juli 77 Hanne Sophie Magdalene Bayer, * 14. februar 53 Kalundborg, t 14. nov 30. Forældre: Apoteker Carl Adolph B og Sophie Hedvig Larsen. \emdash Døtre Riltzou, Randers og Rør-dam, Skaarup. Stamt 77. I modsætning til sin fader var V. C.. 5 aldeles uvidenskabelig. Som student virkede han som lærer, og lærergerningen interesserede ham saa meget, at han søgte embede som adjunkt paa Herlufsholm. Her havde han en del forbin-delse med Skat Rørdam i Rønnebæk. Han kom til Landet, efter at 208 af sognets 211 husstan-de havde søgt om at faa ham udnævnt til sin faders efterfølger. Han havde som ung været med i en teologisk klub, hvor Fr. Zeuthen var den førende, men som præst var han de første aar udpræget grundtvigsk. Senere sluttede han sig til KC. Ungdomsaarene i Sydsjælland stod i særlig glans for ham, og han søgte flere gange embede i Sydsjælland, naar de indsnæv-rede forhold i Landet trykkede ham. Men han blev her til sin afgang. Han var en jævn, myn-dig og venlig mand. Hans anlæg gik i praktisk retning baade som lærer og som præst. Han var en >almindelig sognepræst<, en god prak-tisk raadgiver, og afholdt i sognet. Aaret rundt var han paa farten i sognet i alt slags vejr, rede til at hjælpe. (Overlæge Fr. Schousboe, Hobro). Pastor S havde to store og meget sjældne egenskaber, der gør, at mindet om ham vil bevar&s længe. Han var en uegennyttig mand og en mand, der absolut ikke kendte til frygt, naar det gjaldt kamp for, hvad han ansaa for ret. Han viste det første allerede som ganske ung mand, da han afbrød sin lærergerning paa Herlufsholm for at blive uord medhj hos sin fader. Denne afbrydelse blev ganske vist kun eet aar, men dette kunne han jo ikke forudse, han satte under alle omstændigheder sin stil-ling ind paa at komme sin fader til hjælp. Han slog imidlertid ved denne kortvarige virk-somhed saa godt rod i den lille ø's befolkning, at en deputation, da faderen trak sig tilbage fra embedet, søgte foretræde hos kongen for at anmode om at faa ham til præst og af-leverede en ansøgning herom, der var under-skrevet af næsten alle sognets beboere (med husstande). \emdash Noget ganske uhørt. Hans hjælp-somme vennesæle væsen, der jo sikkert var det, folk følte sig tiltrukket af hos den unge kapellan, fornægtede sig ikke, da man havde faaet ham til sognepræst. Mange af sine em-bedshandlinger saasom vielse, daab og begra-velse foretog han, der saavist ikke var nogen krøsus og havde stor familie at forsørge, uden vederlag. Det var endvidere en præst der baade ville og kunne trøste. Hans stadige husbesøg i alskens vejr vidner herom, de gik til sognets yderste grænser, naar han vidste, at en eller anden trængte til hans hjælp. Hans frygtløs-hed, naar talen var om at handle, som han ansaa for ret, stod sin prøve ved flg begiven-hed: I juli 1889 gik den svenske officer Sixten Sparre og hans veninde, artisten, Elvira Madi-gan i døden sammen i Nørreskov i hans pasto-rat. Pastor S skulle derfor kaste jord paa dem paa Landet kirkegaard, men han lod det ikke blive ved den pligtmæssige jordpaakastelse og det ligeledes pligtmæssige fadervor, men han talte ved begravelsen over selvmorderne, ikke for paa nogen vis at stille sig i opposition til den kristelige opfattelse paa dette punkt, at selvmord er en stor synd, hvilken opfattelse han jo fuldtud delte, men fordi begivenheden havde gjort et meget stort indtryk paa ham og han har vel ikke talt meget om disse to stakkels, ham ganske ukendte, mennesker ud over i alvorlige ord at overgive dem til Guds barmhjertighed, men han talte om det kristne medansvar for alt, hvad der sker af synd og forbrydelse i verden ud fra ordene: >Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes< og >Den iblandt eder, som er ren, kaste den første sten<. Han blev (vistnok paa foranledning af Indre Mis-sion [min tilføjelse] ) stævnet for Landemodet, men hans forsvarstale her bevirkede, at han blev pure frifunden. (En søn, T. S.).
Blandt de ældste paa Taasinge lever sikkert endnu mindet om pastor S som den uforsagte og hjælsomme præst, en mand man trygt kun-ne stole paa, maaske nok myndig men sand-, dru, jævn og venlig i al sin færd. Hans søn (T. S) tilføjer: Jeg var over 30, da min fader døde, og jeg mener nøgternt at kunne sige, at den myndighed min far uom-tvisteligt havde, mindre hængte sammen med hans kald og mere med den myndighed, der al-tid følger en stærk og sanddru karakter.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Præst, 1877 til 1910, Landet kirke Svendborg. ¹

2. Bopæl, 1911, Jagtvej 121, 3 København. ² Denne begivenhed blev delt med Hanne Sophie Magdalene Bayer (1853-1930) (Beboer)

Vilhelm blev gift med Hanne Sophie Magdalene Bayer, datter af Carl Adolph Bayer og Sophie Hedvig Larsen, den 31 Jul. 1877. (Hanne Sophie Magdalene Bayer blev født den 14 Feb. 1853 i Kalundborg Holbæk og døde den 14 Nov. 1930.)