Jens Nielsen Løvenballe*

   Et andet navn for Jens var Løvenbalk.

  Notater:

Jens Nielsen Løvenbalk (død 1442), var en dansk rigsråd.

Han var søn af Niels Eriksen Løvenbalk til Avnsbjerg, hvis fader angives at have været en uægte søn af kong Christoffer 2.; selv ejede og beboede han også Avnsbjerg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i rigens råd, skulde han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig; man finder ham i alt fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også alt have været en fremragende mand, thi da dronning Margrete 1. 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satte hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Ved Erik af Pommerns kongevalg i 1397 forekommer han som ridder og rigsråd, og idelig støder man derefter på hans navn blandt vitterlighedsvidnerne i datidens offentlige og private aktstykker. Mest kendt er han dog, i alt fald for eftertiden blevet ved den ydmygende og bekostelige soning, som han 1405 måtte indgå over for en anden jysk stormand, hr. Jens Andersen Brock, hvis søn han havde slået ihjel. De nærmere omstændigheder ved drabet kendes ikke, men det gjorde i hvert fald intet skår i hans offentlige anseelse. Endnu 1424 var han en af de første verdslige stormænd, som aflagde vidnesbyrd i processen angående Sønderjylland, ligesom han var en af voldgiftsmændene i den store trætte imellem dronning Philippa og biskop Ulrik Stygge i Århus angående arven efter dennes formand, biskop Bo Mogensen , men derefter forsvinder hans navn mere og mere. Han nævnes endnu 1430, men skal først være død 1442, om end ikke 94 år gammel, så dog sikkert i en meget høj alder. Han blev begravet hos gråbrødrene i Viborg, og det var, som bekendt, på hans gravsten, at Hans Tausen skal have holdt sin første lutherske prædiken. Med sin hustru, Ellen Pedersdatter Munk fra Holbækgård, havde Jens Nielsen Løvenbalk mindst 2 sønner og 5 døtre, fra hvilke ansete jyske slægter stammede

På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i øvrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thøger Løvenbalk, da det forbødes dem at prædike i kirken, stående på denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jørgen Friis kunne mærke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirke og prædikestol, men ikke forhindre ham i at prædike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknægte. Medens Tausen således en dag prædikede på Gråbrødrekirkegård, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sine folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin prædiken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Ærinde for en større Herre; når det er udført, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væbnede skare ville derpå bruge magten, men borgerne var rede til at forsvare deres prædikant, og, da nogle af den havde hentet sig våben i de nærmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres værge, fandt de bispelige det rådeligt at forføje sig i en skynding bort.

Det ser ud til Jens Nielsen allerede ejede Aunsbjerg i 1402, så hvorfor skulle han så som står i tidligere kilder genkøbe Aunsbjerg i 1404 ? Det giver ikke mening.

1402. 23. september.

Viborg landsting.

Tingsvidne af Viborg landsting om, at Kristine Olufsdatter har skødet alt det gods i Salling, som hun havde arvet efter sin søster Marianne, til ridderen hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg.

http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/02-131.html

Det ser derimod ud til at tidligere nævnte Jens Brandson led af finansielle problem, hvor han skøder alt sit godt til Jens Nielsen af Aunsbjerg for 30 mark sølv.

1404. 13. januar

Jens Brandsen af Ulstrup, væbner, pantsætter alt sit gods i Jylland til hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, ridder, for 30 mark sølv.

http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/04-002.html

Så at påstå at at Jens Brandsen skulle have solgt Aunsbjerg til til Jens Nielsen i 1404, er nok lidt overdrevnet, da Jens Nielsen allerede ejede Aunsbjerg tidligere end 1404.

Så vidt jeg kan læse er der to her der henviser til at det forholder sig anderledes, og Jens Brandsen skulle have solg Aunsbjerg til Jens Nielsen i 1404, jeg vil da gerne se en kilde der kan bekræfte det forhold.

Mvh Per Skulason
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9634&tree=2 Jens Nielsen var bosat i Ringkøbing og nævnes i Maje Jensdatters skøde til kanniken Anders Brok d. 13. juli 1440.

Randers byprotokol:

17/6 1616.

* hr Peder Nielsen hospitalspræst sst. Frands Rasmussen sst fremlagde en fuldmagt, hvormed underskrevne Søren Jensen og Peder Jensen, salig mester Jens Pedersen og salig Anne Tøgersdatters sønner, barnfødt i Viborg, giver Frands Rasmussen byskriver sst fuldmagt til at skøde til hr Peder Nielsen Trane, hospitalspræst og forstander her sst et skøde på den gård i Randers i Rådhusstræde, som hr Peder Nielsen selv iboer, som dem efter deres salig morfar mester Tøger Lassen, fordum sognepræst i Randers, arveligt tilfaldet er, dateret Ålborg 14/4 1616 Søren Jensen egen hånd Peder Jensen egen hånd, hvorefter Frands Rasmussen gav hr Peder Nielsen skøde.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse. Landsdommer

2. Bopæl, 1360, Aunsbjerg Sjørslev Viborg, Silkeborg.

3. Dåb, 1360, Sjørslev Kirke Viborg.

4. Begravelse, 1442, Gråbrødre Klosterkirke Viborg.

Jens blev gift med Eline Pedersdatter Munk Bielke*, datter af Peder Jonsen Munk Bielke* og Ukendt. (Eline Pedersdatter Munk Bielke* blev født i 1355 i Holbæk Kirke Randers, døde i 1420 i Sjørslev Kirke Viborg og blev begravet i Gråbrødre Klosterkirke Viborg.)