Hans Tausen*

   Et andet navn for Hans var Johannes Tausanus.

  Notater:

Kristendom.dk

Hans Tausen, en frafalden munk af Jerusalemsbrødrenes orden og alle Lutheranernes Fænnikedrager her i Danmark, flyttedes fra Byen Viborg i Jylland til København, for at han ved sin pestbringende Præ-diken kunde føre denne Stad paa Afveje, ligesom han tidligere havde gjort ved Viborg og andre jydske Byer, hvor han havde udryddet al Religion og udbredt Vanhelligelsens hele Vederstyggelighed. Da han var kommen hertil, voksede Ondskaben i den Grad, at denne Stad, som tidligere havde været Gudsfrygtens og Religionens ivrigste og mest vedholdende Tilhænger, nu blev den mest forbryderske Hule for alskens Ugudelighed og Vanhelligelse. Den raa og uvidende Befolkning grebes nemlig af et utroligt Raseri og Vanvid og forgreb sig i saa høj Grad paa Gudshusenes Hellighed. at den ikke blot omstyrtede Helgenbillederne, men endogsaa overøste den hellige Nadvere med de grueligste Skældsord og til sidst iværksatte enhversomhelst Ugudelighed, som de havde hørt var sat i Værk af de troløse Malmøboere eller endogsaa af de afsindige Viborgere. Thi de forbryderske Borgere kunde ikke finde sig i, at nogensomhelst luthersk By i en eller anden Henseende overgik dem i Vanhelligelse og Ugudelighed.

Kilde: Skibbykrøniken
Yderligere gift (før) 7 ekstra børn

Fra Paul Nedergaard:

Hans Tausen var sikkert lutheraner efter opholdet i Wittenberg, men det er ikke sikkert, at han dermed havde erkendt et brud med Romerkirken. Man mangler sikre efterretnin-ger om ham indtil 1525. Muligvis har han præ-diket luthersk paa Antvorskov til priorens mishag, traditionen beretter om klosterfæng-sel. Sikkert er det, at han 1525 sendtes til Jo-hannitterklostret i Viborg og blev benyttet som aftensangsprædikant her. 1526 har han, imidlertid klart forkastet Romerkirken, efter-som Povl Helgesøn i Skiby-krøniken i over-ensstemmelse med andre efterretninger da >lader lutheriets gift snige sig gennem Jyl-land<, det vil sige, at da begyndte den virke-lige kampprædiken, og samtidig viste Fr. I sig som Lutheranernes ven. Tausens polemik mod Romerkirken bragte ham i vanskeligheder, ogsaa i personlig fare, men det er ikke let at verificere traditionens fortællinger fra den før-ste kamptid. Selv siger han, at han ikke for-lod sit kloster, men blev udstødt af ordenen. Borgmester Trane, Viborg, tog sig af ham, hvilket er forstaaeligt, da der var harme over biskop Jørgen Friis. Allerede dec 1525 gik der rygter om, at borgerne havde fordrevet bi-skoppen, fordi byen var >helt luthersk<. Fra Viborg spredtes 1526 Chr. IIs proklamationer, og okt 1526 fik borgerne udstedt et værnebrev for Hans Tausen. Samtidig udnævntes han til kongens tjener og kapellan og var dermed stil-let uden for alm kirkelig jurisdiktion. Han stil-ledes til disposition for borgerskabet med hen-syn til evangeliets forkyndelse, og magistraten skulle værne ham mod vold. Særlig støtte fik Hans Tausen i mag, Jørgen Sadolin (se ndf ), der 1526 oprettede en præsteskole her. Hans Tausen prædikede i Set Hans kirke, som kan-niken, rektor, mag Jak. Skjønning, stillede til hans disposition. Skjønning sluttede sig varmt til Hans Tausen, blev ivrig luthersk forkynder og stiftets første lutherske biskop 1537. Senere opbrød borgerne den større Graabrødre kirke, og ved gudstjenesterne her indførte Hans Tau-sen dansk prædiken, og skoledisciple betjente sangen. Messe og sakramenter forvaltedes paa dansk, men Tausen var ellers konservativ paa disse omraader. 1526 var det afgørende aar med hensyn til liturgiske fornyelser. Samme aar oprettedes et bogtrykkeri i Viborg, som. Tausen og Sadolin flittigt benyttede i refor-mationens tjeneste (se ndf ). De to tigger-klosterkirker blev sognekirker. Tausen blev sognepræst ved Graabrødrekirke, Sadolin ved Sortebrødrekirke. Tausen ordinerede Sadolin . . . et klart brud paa hidtidig kirkeorden, Povl Helgesøn siger, at Hans Tausen var den første cølibatsbryder, saa han maa have giftet sig før 1527, Tausen er i det hele taget reformatio-nens foregangsmand efter Skiby-krøniken. Nu stod Hans Tausen som en folkelig vækker af rang, djærv, kærnekraftig i sine udtryk og bibelfast i sin lære. Han var ikke lærd, men vel studeret, han fremsatte ikke tanker, der vidner om original begavelse, men han rager afgørende op over reformationens andre mænd i Danmark. Han byggede paa Wittenbergsk grund, og hans impulsive temperament kan minde om Luther, ogsaa hans hensynsløse po-lemik. Da Hans Tausen 1529 forflyttedes til Set Nicolai kirke, Kbhvn, havde reformationen sejret i Viborg, selv om munkene først blev fordrevet fra klostrene 1530, og gudstienesten i domkirken da først blev evangelisk. Den sid-ste katolske biskop, Jørgen Friis, manglede ganske aandelig myndighed til at imødegaa den ny lære, han kom i strid med de lutherske prædikanter, der bredte læren rundt om i stif-tet, skærmet af kongelige værnebreve, han var i strid med præsterne, der giftede sig og unddrog sig hans myndighed, og med borger-ne, der rev de overflødige kirker ned, ja han kom endog i strid med kongen og til sidst med paven, der opslog en bandbulle imod ham paa grund af strid med en prælat. Efter Fr. I.s død gav han sit had til de lutherske præster frit løb, men han naaede intet. Saa kom bonde-stormen, der fik et af sine hovedpunkter i Vi-borg. Efter grevefejdens tid var hans tid om-me, skønt han ved et møde i Ry 1534 sluttede sig til Chr. III. Han blev august 1536 taget til fange ved sin befæstede borg, Hald, og fik først sin frihed, da han havde opgivet sit em-bede. Han blev dog atter medlem af rigsraadet og verdslig lensmand. Hans godsstridigheder ophørte ikke. Han blev endog beskyldt for falskneri. Han døde 1547. (Ny khst saml V).
De to reformatorer i Viborg Vi savner paalidelige meddelelser om Hans Tau-sen fra hans hjemkomst, til han i okt 1526 modtog et kgl værnebrev som luthersk prædikant i Viborg. Traditionerne om mellemtiden er selvmodsigende og mest præget af tendens til at udmale de trængsler, hans, som det mentes, nu afgiort lutherske opfat-telse medførte. Sikkert er imidlertid, at han over-holdt sine klosterforpligtelser og brugtes baade til at undervise og 'D ræci'ke. Ifølge Huitfeldt vakte først en skærtorsdagsprædiken i Antvorskov med lu. thersk præg priorens betænkelighed ved at have ham i klostret, hvorfor han forflyttede ham til Or-denstruset i Viborg. Er meddelelsen rigtig, maa den-ne prædiken have fundet sted i anril 1525 (ikke 15241. Muligvis straffedes H. T en tid med klosterfængsel (der i gravskriften er et stinkende, mørkt taarn!; Ribe-skoletalens meddelelser om konflikten er fan-tastiske). \emdash Forflyttelsen skete dog vel først i som-meren eller efteraaret 1525; og ordenens tillid til H. T var i alt fald ubrudt, da ogsaa prioren i Vi-borg, mag Peter Jensen, efter en prøvetid satte ham til at undervise og prædike offentlig ved aftensan-gen. I flere maaneder prædikede han uforstyrret under stærk tilslutning fra borgerne: men efter-haanden gav hans nu afgjorte lutherske opfattelse sig utvetydige udtryk, og overfor disse angreb paa kirken og dens lære maatte prioren gribe ind, og da H. T viste sig urokkelig, blev han sluttelig ud-stødt af ordenen. Han hævder bestemt at kunne be-vise, at han ikke er >forløben munk<; Viborg-tradi-tionen om, at han efter en prædiken bad tilhørerne cm ,rærn og forlod klostret, maa da forkastes. Grav-skriftens beretning om, at prioren forgæves ved >trusler, vold (vel klosterfængsel) og lokkemidler< søgte at drage ham fra >sandheden<, kan derimod have rimelighed for tiden kort før udstødelsen. \emdash H. Ts afgjort lutherske forkyndelse begyndte sik-kert i foraaret 1526. Efter Skibykrøniken mærkedes først i 1526. at >lutheriets gift sneg sig gennem Jyl-land<, og den omtaler en prædikant, som druknede i Limfjorden 28. mai: omtrent samtidig skrev biskop Ove Bille en advarselsskrivelse mod en prædikant i Aarhus stift. Antagelig har disse og H. T begyndt deres aggressive prædikener, da efterretningen ind-traf om, at Frederik I. paa landdagen i Kiel febr 1526 havde nægtet at forfølge lutherske prædikan-ter i hertugdømmerne. Da kongen ved sommertid kom til kongeriget, viste hans fastebrud og hans og de verdslige rigsraaders anerkendelse 19. aug af Aage Sparre som ærkebiskop, trods pavens stad-fæstelse af Jørgen Skodborg. at kirken herefter ikke kunne paaregne verdslig øvrigheds haandhævelse af hidtidige kanoniske og kirkelige retskrav. At Viborg domprovst Knud Gyldenstierne medbeseglede bre-vet af 19. aug, har sikkert ikke været kapitlet og H. T ukendt. \emdash Under disse forhold forstaas, at Jo-hannitterne foretrak at udstøde H. T fremfor at holde ham fængslet med udsigt til forbitret reak-tion fra borgernes side. Muligvis var det af samme grunde, at kanniken Jakob Skjønnmg, til hvis præbende St Hans sognekirke hørte, efter udstødel-sen oplod denne kirke for H. Ts attensangspræaiKe-ner. Dog er det maasice sandsynligere, at dette først skete etter udstedelsen af kongebrevet af 23. okt; en Viborg-tradition beretter da ogsaa, at H. T først prædikeue i nen borgers hus, som gav ham ly, da han, som den mener, >forløb< klostret. Da Frederik I. opholdt sig i Aalborg, udvirkede Viborg magistrat, at kongen 23. okt udnævnte H. T til sin kapellan; han skulle foreløbig prædike i Vi-borg, hvis øvrighed forpligtedes til at værne ham. Ester dette forstaas, at biskop Jørgen Friis, som i forvejen havde modstandere 1 kapitlet, og som for længst havde lagt sig ud med borgerskabet, forgæ-ves forbød 1i. T at >befatte sig med hans kirker<. Under stigende tilslutning prædikede H. T saa 1 St Hans kirke, og snart fik han en medarbejder i mag Jørgen Jensen sadolln, som kongen 1. dec 1526 til-lod at oprette en prædikantskose l Viborg. 1527 blev tilstrømningen til H. Ts prædikener saa stor, at St Hans ikke kunne rumme tilhørerne; H. T havde nu udviklet sig til en vækker af rang; hans prædike-ner var nu stærkt aggressive mod katolicismen 13' ophidsende; sproget var kærnekraftigt og djærvt folkeligt. Ved sommertid maatte han prædike paa kirkegaarden; men derefter forlangte hans menig-hed adgang til den rummelige Graabrødrekirke og tillige plaids I klostret til det lutherske >gymnasium< (præsteskolen). Selvfølgelig modsatte munkene sig begge dele; men borgerne sprængte saa kirkedøren, hvorefter H. T holdt prædiken der. Da klostret hverken fandt støtte hos magistraten eller kapitlet, maatte det finde sig i, at kirken fra nu af blev hjemsted baade for de katolske gudstjenester og den lutherske >aftensang<, en vespertjeneste med danske salmer, knyttet til prædikenen (maaske alle-rede indført i St Hans). Antagelig var det under en af H. Ts første prædikener, at biskoppen sendte sin foged og vagt hen for at arrestere H. T, hvad bor-gerne hindrede. Datoen for >erobringen< af kloster. kirken maa ligge efter Herredagen i Odense aug 1527, som blev et stort nederlag for prælaterne; thi trods deres klage over retskrænkelser mod kirken og mod tiggermunke nævnes begivenheden i Vi-borg ikke. Heller ikke det advarselsbrev, Fyns bi-skop Jens Andersen 1 efteraaret 1527 skrev til bor-gerne i Viborg og Aalborg, nævner voldshandlingen mod graabrødrene. Antagelig maa den da sættes til sent paa efteraaret 1527. Vel omtrent samtidig gd. tede H. T sig. Sambrugen af klosterkirken synes at have varet mere end et aar; men da munkenes vespersang og vigilier forargede H. T, prædikede han paa allehelgensdag (vel 1528) to gange og lod tilhørerne synge danske salmer for at overdøve det katolske offIcium i koret. I alt fald inden udgangen af 1528 holdt frimenigheden ogsaa hovedgudstjene. sten (messen) paa dansk efter et lempeligt refor-meret ritual; ogsaa daabsritualet var nu dansk; det forudsætter vel, at munkene helt var fordrevet fra kirken (sidst I 1528 eller i begyndelsen at 1529?); de maatte nu holde gudstjeneste i et kapel i kloster-omgangen. Antagelig kort efter ansøgte magistraten
kongen om tilladelse til at nedrive tolv overflødige sognekirker og kapeller og bruge graabrødrenes og sortebrødrenes klosterkirker til sognekirker; man betragtede nu lutherdommens sejr i Viborg som af-gjort. Allerede i der 1527 planlagdes stiftelsen af et huspital, og da man fik et trykkeri til byen, be. gynate H. T og Sadolin at bruge pressen i oplysen-ae og agitatorisk øjemed. H. T udgav saaleaes 1528 en bearbejdet oversættelse af et tysk skrift, formet som et himmelbrev fra Kristus (>Et ynkeligt klage. maal<; optrykt i H. Ts smaaskritter, 1870) og &n >Fadzon at christne børn med< (tabt; optrykt efter afskrift i Kirkehast saml, II, 1853-56, s 547-59); 1529 udkom hans >Aftensang med Psalmer< (tabt, optrykt i Maimø.salmebogen fra 1533) og en >Undervisning om skriftemaal og det hellige sakrament< (tabt) samt hans skarpe og haanenue svar paa Odense. bispens sendebrev fra 1527, hvori han kraftigt hæv-dede det almindelige præstedømmes ret (optrykt i >smaaskrifter< 1870). 23. febr 1529 modtog H. T paa Gottorp slot Frede-rik I.s tilladelse til kirkenedrivningen, som hurtigt blev sat i værk. H. T beskikkedes t.1 sognepræst ved Graabrødrekirken og Sadolm ved Sortebrødre-kirken. H. T foretog Sadolins ordination og ind-sættelse, en handling som vakte største harme i katolske kredse, aa kun ordination ved en kanonisk biskop anerkendtes som gyldig. Antagelig har H. T i sin Viborgtid ogsaa præsteviet andre jyske prædi-kanter. Den antikatolske stemning blev nu snart saa ophidset, at man betragtede det som ugudelighed og hykleri, at der endnu holdtes katolsk gudstjene-ste i Viborg. H. T rejste fra Viborg 1529 og 1530 op-hørte de katolske gudstjenester. (T. Oskar Ander-sen, DBL, XXIII, s 370 f.)

  Begivenheder i hans liv:

1. Dåb, 1494, Birkende Kirke Odense.

2. Beskæftigelse: Munk i Johanniterklosteret i Antvorskov, 1510.

3. Uddannelse: imm. i Rostock, 1516.

4. Uddannelse: Baccalaur, 1517.

5. Uddannelse: Magister, 1519.

6. Uddannelse: Imm. i Kbh, 1521.

7. Uddannelse: Imm. i Löven, 1522.

8. Uddannelse: Imm i Wittenberg, 1523.

9. Uddannelse: Imm. i Køln?, 1523.

10. Beskæftigelse: kongens kapellan, 1526.

11. Beskæftigelse: luthersk prædikant i Viborg, 1526.

12. Beskæftigelse: Sognepræst ved Sct Nikolaj Kirke Kbh, 1529.

13. Beskæftigelse: sognepræst ved Graabrødre k. i Viborg, 1529.

14. Beskæftigelse: lektor theol. i Roskilde, 1538.

15. Beskæftigelse: Biskop i Ribe, 1541-1564.

Hans blev gift med Anna Andersdatter* i 1538. (Anna Andersdatter* blev født i 1520 i København og døde den 24 Aug. 1570 i Ribe Domkirke.)

Hans blev derefter gift med Dorothea Jensdatter Sadolin, datter af Jens Jensen Christensen Sadolin og Ukendt, cirka 1527 i Viborg Domkirke Viborg. (Dorothea Jensdatter Sadolin blev født cirka 1508 i Viborg Domkirke Viborg og døde i 1537 i København.)