Brüning von Gleichen

  Notater:

Greverne af Gleichen

Greverne af Gleichen holdt til på Wanderslebener slot, der nævnes første gang i 1088, hvor det forgæves blev belejret af kejser Henrik IV. I 1631 uddøde mandslinien af greverne af Gleichen, og slottet overgik til greverne af Hatzfeld. Slottet er i dag en borgruin, beliggende mellem Gotha og Arnstadt sammen med slottene Mühlberg og Wachsenburg, der alle 3 omtales som Gleichen. Der erste bekannte Vertreter des Hauses war Erwin l. Graf (1099). Graf in Thüringen (1114). Mönch zu Reinhardsbrunn. (*um 1040, +um 1116). Frau: Helinburg von Lohra grundet 1130 das Kloster Volkenroda. (* um 1080, + nach 1133) Grabstelle im Kloster Volkenroda.

De gamle grever af Gleichen, der ikke maa forvexles med den adelige og friherrelige Slægt af samme Navn, stamme fra Thyringen, hvor Grevskabet og Borgen Gleichen var beliggende i Nærheden af Mühlberg. Efter gamle, dog alt andet enn paalidelige Beretninger har den fælles Herkomst med det nuværende danske Kongehus, idet de begge skulle nedstamme fra Sachsernes kjække Høvding Wittekind, hvis Søn Walpertus, døbt med Navnet Ludvig, angives at have været den første Greve af Gleichen.

Slægtens Vaaben var en opreist Sølv-Leopard i blaat Felt og en halv Leopard paa Hjelmen. I Grev Ernst Sigil fra 1257, det ældste som kjendes, er Leoparden uden Krone, men alt i Grev Henriks fra Aar 1300 er den kronet. I Sigiller fra det 16. Aarhundrede bærer Hjelmens Leopard tre Strudsefjer i Kronen.

Paa Spindesiden stamme Greverne af Gleichen ned fra Kong Valdemar den Store, og dette Slægtskab med det danske Kongehus knyttede dem fra det 13. Aarhundredes begyndelse nøie til Danmark, hvor de synes at have vedligeholdt Forbindelser, ligetil Slægten i det 17. Aarhundrede uddøde. De giftede sig ind i fremragende danske Adelsætter, men de tog dog ikke i samme Grad som deres Frænder, Greverne af Everstein, fast ophold her i Landet. Begge disse grevelige Slægter, der vare meget besvogrede, og hvis Vaaben frembyde stor Lighed, sammenblandes ofte.

[Kilde: Danmarks Adels Aarbog, 1894, 11. aargang, side 139.]