Jens Ring Stochholm

  Notater:

Jens Ring's liv

Stockholm, Jens Ring, f. 1825, Præst. S. fødtes i Vammen Præstegaard 29. Avg. 1825 og er en Søn af ovfr. naevnte Stiftsprovst Jens S. (-|- 1833). 1843 blev han Student fra Aalborg Kathe- dralskole, 1849 theologisk Kandidat. 1850 vandt han Universitetets Guldmedaille for en Prisafhandling om Kírkefaderen Lactantius' Lærebegreb (trykt i :Nyt Theol. Tidssk.r.> IV-V, i omarbejdet Skikkelse). 1852-54 rejste han med offentlig Understøttelse i Tyskland. Schweíts og Italien, dels for at fortsætte sine theologiske Studier, dels for at gjøre Sig bekjendt med Almueskolevæsenet i de 2 førstnævnte Lande. Efter sin Hjemkomst levede han i Kjøbenhavn som Lærer og inspektør ved Grüners Handelsakademi, og 1859--64 var han Udgiver af
laudabilis, (lat. 'rosværdig'), laud, højeste karaktertrin fra forordning af 11. maj 1775 om universitetseksaminer med titlen Forordning, Angaaende hvorledes saavel ved Examen artium, som andre Examina academica, herefter ved Universitetet i Kiøbenhavn skal forholdes.

Det hedder her: "Isteden for de saa kaldede Bene, gives af hver Professor i sin Rubriqve i Protocollen Characterer: Laudabilis, Haud illaudabilis og Haud contemnendus. Giør Candidaten rigtig og for den Alder tilstrækkelig Rede, faar han Haud illaudabilem; Viser han tydelig, at han indseer Sammenhængen i Videnskaberne og det finere i Sprogene, da fortiener han Laudabilem; Kan han ej giøre tilstrækkelig Rede for hvad han bør vide, og ved to og tre saadanne Spørgsmaale standser, faaer han kun Haud contemnendum; Feiler han i det Fundamentelle selv, og røber overalt Uvidenhed, bør ham ingen Characteer gives."

Fra Paul Nedergaard:
15. 12. marts 1864-31. dec 98: Jens Ring Stockholm, * 29. aug 25 Vammen. Forældre: Stiftsprovst og fung biskop i Aalborg Jens S, t 33, og Anne Svendsen. Stud Aalborg 43, c nov 49 (1), manuduktør, fik 50 univ guldmed (fremstilling af Lactantii teologiske lærebe-greb), rejste 52-54 i Tyskland, Schweiz og Ita-lien, studerede teologi og skolevæsen, lærer Brgdssk, Friis realskl, insp Grilners handels-akademi, afsk 31. dec 98, t 29. okt 13.-- 3. febr 74 Erikka Margrethe Marie Kirketerp, f Ach-ton, * 5. sept 30 Lykkesholm, Lyngby (-1.51 godsejer til Grinderslevkloster, amtsraadsmedi, landvæsenskommissær Rasmus Julius Kirke_ terp, t 66), t 12. nov 08. Forældre: Proprietær Peter Achton og Margrethe Grotum Secher Mønsted. \emdash Broder: Borup. Broderdt \emdash Borre-sen, 2.1-kp Frederiksberg kirke. S's guldmcdaljeafh om Lactantil teol lærebegreb med tilføjet opl om, 1 hvilke punkter dette er af-veget fra hans tids kirkelære blev senere trykt Scharlings og Engekstoft's Theol tidsskr 50. Han var Alumnus Borch's koll 10. dec 56-- 2. marts 62. Medudg og encudg af Evangelisk ugeskr (59-64) og af 1. F. Hagens' Kirkelig statistik (61), medarb v 1. udg af Nordisk Conversations-Lex.con (2.-5. art ang teo• logi og kirkevæsen), oversatte Kauffer's Tre spørgs-maal til stjernehimlen: Hvor ere vi? Hvem ere vi? og Skulle vi vedblive at være? (eft orig.na-lens 7. opl 61), Palmer's Evangelisk pædagogik (64-65), Jens Baggeaen's sidste trosbekjendelser (i skrif• tet Til minde om Jeas Baggesen 1864), skr art I Evangelisk ugeskr, Theol tidsskr, Nyt theol tidsskr, Dansk maanedsskrift, Norsk kirke-kalender (en bio-graf) af Rudelbach) og udg Folkeskolevæsenet I Schweiz (57). Om S's vanskeligheder her, se ovf. Pastor S stod A. G. Rudelbach nær. Under henv t s 239 skal anføres, at denne lærde præst huskes som en meget værdig præsteskikkelse: Hans lange spidse fipskæg, hans lune smil og kloge øjne. Han havde mange interesser, men var en tør prædikant. Kirkegangen gik meget tilbage. Han udviklede efterhaanden et spe-ciale: at hjælpe præster med at afvikle naa-densaar, og var paa dette punkt til hjælp for mange embedsbrødre. Han var et klart ho-vedg, en >gentleman, nobel, retsindig og hu-man<, (Barth. Møller). Hans hustru var noget tungsindig. Begge var de enestaaende hjælp-somme mod eftermanden, der boede hos dem i naadensaaret, (se KUN, IV, 364 og Khst saml 7 r II, 569).
10 1 Irs, n.-4.. 1000 00 mv.. 1010 I? n

Pastor J. R. Stochholm (1864-98) fik van-kaar her; biskop Laub skriver (1865). >Hans nærmeste forgænger (ikke provst M, sen hans søn, F. B. Møller, der var hjpr her) i-ae. afgjort tilhænger af den kirkelige anskuel-se_ som S havde bekæmpet. (Biskoppen har i Øen overstreget ordet >videnskabelig<, 5 faaet univ guldmed, studeret i udlan-det. skrev meget, se ndf.) Pastor F. B. Møller las* ed tale og sang forstaaet at bringe be-• ve i mgh og følte sig i levende forhold til len. =edens S havde tilbragt sit hele foregaa.- ~ "tv i studerekammeret, hvilket han ogsaa, 3111" 1--en staar paa prædikestolen, har svært ~at I: forlade. Hvor vidt denne kundskabsrige ag retsindige mand vil kunne bringe det som Saiieitg- prædikant, er jeg efter den prædiken, ylr herte. ikke i stand til at bedømme. Imid-ler'Jd synes alt at udvikle sig fredeligt. En del aC sitte.. som straks løste sognebaand (en for-iridasS "-Ile del) vedbliver sin forbindelse med tes salgte præst og faar nu ogsaa altergang amt af ham i en af pastoratets kirker. Om indlere sowsebasndslosning har jeg intet hørt. Ilssmanostad mellem de modsatte anskuelser Sir :. sewre tid fundet sted ved større mø-
der paa egnen, Ogsaa S har gjort rede for sin overbevisning med en dygtighed, som ogsaa, mange lægfolk har paaskønnet. Ungd svarede livligt og forstandigt. Sangen har længe staaet paa et godt standpunkt i disse mgh.< -- 1869 skriver Laub: >Det er ministeriet bekendt, at S staar i modsætning til den religiøse bevæ-gelse, som den har formet sig paa denne egn. Han ville kunne danne en heldig modvægt til dennes ensidigheder, dersom han havde det mere i sin magt at tiltale mgh med sin præ-diken, men medens han skriver klart og med indtryk, er der i hans tale noget løst og mono-tont, som han vanskeligt vil kunne overvinde. Tilstanden i mgh synes nu ikke at forstyrres ved den spænding i gemytterne, som i begyn-delsen traadte stærkere frem, skønt den før-ste sognebaandsløsning vedbliver. S har imid-lertid med stor flid sat sig ind i alt, hvad der vedrører de kommunale forhold, og bl a som sogneraadsfmd bidraget sit til opførelse af en kostbar fattiggaard osv. G kirke er blevet smukt forskønnet.< \emdash 1873 bemærkede biskop-pen: >mere frihed< end tidligere i præd, stor forsamling, ret god sang. \emdash Kirkegangen svandt ind og blev til sidst minimal.
ene.

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Medudgiver og Udgiver af „Evang. Ugeskrift“.

2. Dåb, 1825, Vammen Kirke Viborg.

3. Bopæl, 1834-1840, Algade Aalborg. ⁴

4. Konfirmation, 1841, Budolphi Kirke Aalborg. ⁵

5. Uddannelse: Student, 1843.

6. Bopæl, 1845, Stormgade 190, 1, København. ⁶
Danmark

7. Udmærkelse, 1 Nov. 1849. Universitetes Guldmedaille 50 for en Afhandling
over den theol. Priisopgave: Fremstilling af
Lactantii theol. Lærebegreb o.s.v.

8. Beskrivelse: Reise i Tydskland, Schweitz og Italien, 1852-1854.

9. Beskrivelse: Her skrevet: Folkeskolevæsenet i Schweiz etc, 1857.

10. Bopæl, 1860, Store Kannikestræde 44 2.sal København. ⁷
København, , Danmark

11. Beskæftigelse: Præst i Grinderslev mm, 1864.

12. Beskæftigelse: Insp. v. Grüners Handelsacad. i Kbh, 12 Mar. 1864.

13. Beskrivelse: Udvekslingssted for post, 1875.

14. Beskrivelse: Santal-mission, 1879.

15. Beskæftigelse: Præst i Breum ved Skive, 1880.

16. Bopæl, 1880, Breum, Grinderslev Viborg. ⁸
Danmark

17. Beskrivelse: Oldtidsfund, 1881.

18. Beskrivelse: Legat udbetaling, 1896.

19. Beskrivelse: Tog sin afsked her, 1898.

20. Beskrivelse: Forlader præstegården, 1899.

21. Begravelse, 1913, Sct Jacobs Kirke København.

22. Død, 1913. Dødsbo-proklamation

23. Død, 1913. Dødsannonce

Jens blev gift med Erikke Marie Margrethe Achton, datter af Peter Griff Achton og Margrethe Grotum Secher Mønsted, den 3 Feb. 1874 i Grønning Kirke Viborg.¹ (Erikke Marie Margrethe Achton blev født den 5 Sep. 1830 i Lykkesholm, Lyngby paa Mols TODO, døde den 12 Nov. 1908 i Sct Jacobs Kirke København ⁹ og blev begravet i Grinderslev Kirke Viborg.). Årsagen til hendes død var Cancer ventriculi, Arteriosclerosis.