Adolf Thorvald Buhl
- Født: 29. mar. 1847, Albæk Kirke Hjørring 2
- Ægteskab (1): Charlotte Cathrine Erhardi den 15. jun. 1877 i Albæk Kirke Hjørring 1
- Død: 27. dec. 1915, Sct Mortens Kirke Randers i en alder af 68 år 3
Notater:
Adolf Buhl Nekrolog af præsten
Uddrag af pastor Frode Jensens tale v/ Adolf Buhls jordefærd.
En dag for ikke så længe siden afbrød Adolf Buhl den samtale, vi havde i gang, og gav sig til at tale om to vers, han havde valgt til at synge, da hans kone blev begravet. Det er versene, der taler om, at vort menneskeliv er at drage ad natmørkt hav, men at vi dog trøstigt kan gå en gang, stævne imod en grav:
for livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn, ud hans hånd mig river
af dødens garn, og ved ham skal lyset stande stille på livets kyst.
Sådan som han sagde det, var det tydeligt nok, at det var nogle ord, han havde fundet sig til rette i, de sagde, hvad hans hjerte ville skulle siges.
Først betød det, at han nok forstod, at dagen for ham gik på hæld. Der
kan jo tales i fuld alvor om dødens nærhed, uden direkte udtryk derfor behøver at blive brugt. Men dernæst betød det vel også, at han bekendte sin angst og sit håb. Angsten er det natmørke hav, hvor mere og mere går under af det, der har været vort liv. Men håbet er den Gud, hvis børn vi må være.
Han erkendte sin skrøbelighed uden al beklagelse. Det ville vist også have lignet Adolf Buhl dårligt at beklage sig. Han var jo tvært imod en stærk og munter mand, der havde levet et rigt liv. Han havde megen evne og vilje til at tage del i det fællesliv, der er værdifuldt for os mennesker, ikke blot sognets og egnens, men dansk folkeliv i det hele taget så langt, det rækker, og også troede, det er sig de længsler bevidst, der kun kan fyldestgøres af glans fra evigheden.
Adolf Buhl var en af dem, der vidste, at vi hver især er forpligtet til at
bære det frem, som vi ønsker fremgang for. Det kan vi aldrig overlade til andre.
Og så har vi alle vidst, at der gennem år ved hans kones tunge sygdom var lagt en byrde på Adolf Buhl, der ofte bandt ham og altid bandt hans tanker til hans hjem. Hvor mennesker hører sammen i troskab og godhed, der er det ikke uden videre givet, at dagene bliver lyse, selv om de indeholder værdier, der er grund til at sige tak for. At leve for en anden kan være en streng skole at gå i, men da også en skole, hvor der stadig mindes om, at det at miste sig selv trods alt er meningen med vor tilværelse.
Ja, før end vi tænker, kan vort livs fastetid begynde, den tid, der vil
lære os, at det er os selv, vi skal sige nej til, men det lærtes aldrig
her på jord, var Jesus ikke i sit ord hos os, som han er hjemme.
Det eneste håb for os, der skal drage ad natmørkt hav, er, at det ord,
hvori Guds kærlighed lever som sandhed, kom ind i vor verden i Jesus Kristus, Guds enbårne.
Det er vor tro, at den korsfæstede er vor vej til livet, at langfredag kommer før påskemorgen. Men al livets herlighed er dog gemt deri.
Gud give dem, der sørger, håb og trøst i tro på, at han altid lader lang-
fredags mørke sprænges af en påskemorgenrøde.
Begivenheder i hans liv:
1. Beskæftigelse. Overretssagfører
2. Dåb, 1847, Albæk Kirke Hjørring.
3. Bopæl, 1850.1855, Tveden gård Dronninglund Hjørring. 4
4. Bopæl, 1870, Regensen København. 5
5. Bopæl, 1872.1880, Brødregade Randers. 6
6. Bopæl, 1890, Slyngborgtoften Randers. 7
7. Bopæl, 1901.1915, Steen Blichers Gade 2, 1 tv Randers. 8
Denne begivenhed blev delt med Harald Erhardi Buhl (1883-1939) (Beboer)
8. Begravelse, 1915, Sct Mortens Kirke Randers.
9. Beskrivelse: Blå bog.
Adolf blev gift med Charlotte Cathrine Erhardi, datter af Hans Peter Severin Erhardi og Lephine Leopoldine Henriette Honig, den 15. jun. 1877 i Albæk Kirke Hjørring.1 (Charlotte Cathrine Erhardi blev født den 27. sep. 1850 i Gosmer Kirke Aarhus 9 og døde den 27. jan. 1948 i Sct Mortens Kirke Randers 10.)
|
