Gertrud Buhl

  Notater:

Gertrud Buhl 1887 liv

Da min mor var 6 år brændte hendes hjem, Vesterkær. I middagpausen gik en barnepige og legede med tændstikker, hun knipsede dem op i luften, èn fløj op i det tørre stråtag, og gården stod i lys lue.

Dyrene blev vist reddet, men lænkehunden brændte, og det siges, at når lænkehunden brænder, vil gården brænde igen, hvilket den også gjorde, dog ikke medens min familie ejede den.

Min bedstefaar Hans Buhl byggede gården op igen. Ikke så lang tid efter døde han 41 år gammel, formodentlig af kræft. Han lå til sengs i ca. 11 dage, fik en voldsom blodopkastning og døde kort efter.

Da min mor og tante Jenny skulle sige farvel, lige før han døde, kom han sådan til at græde, at min bedstemor holdt tante Maja tilbage, så hun ikke fik sagt det sidste farvel.

Mine oldeforældre Jens og Gertrud Buhl, var på afgtægt på Vesterkær, og min oldemor Gertrud døde tre dage før min bedstefar, så min bedstemor havde to lig i huset på èn gang, og hun fødte min onkel Hans godt to uger senere.

Min bedstefar havde sagt, at hvis hun fik en søn, skulle han være søofficer.

Min oldefar Jens Buhl gav min mor en dukkevogn, som han bar på sin ryg hjem fra Kolding. De to andre piger fik ikke så stor en gave, det var ikke almindeligt med store gaver. Til jul fik de nogle sukkerfigurer, son kone, der blev kaldt "Kloge Maren" gik rundt og solgte.

Omtalte dukkevogn har jeg endnu med gamle dukker i, så det er fjerde generation, der kan lege med dem.

Min mor opholdt sig i sit hjem efter konfirmationen, hun deltog i husgerningen sammen med to unge piger. Som 19-årig kom hun på Tommerup Højskole, om vinteren som husholdningselev hos sin onkel Sandbæk og sin moster Marie, som var forstanderpar der, og om sommeren blev hun elev på pigeskolen.

Senere var mor ung pige i huset hos en ingeniørfamilie i København, hvor der var fire små børn. Fik så stillingen som husbestyrerinde på en gård ved Horsens, atter hjemme et par år, blev husjomfru hos realskolebestyrer Dalsgaard i Kolding, derefter til Lykkesholm i Bastrup ved Vamdrup som husbestyrerinde. Der lærte hun min far at kende. Han var bestyrer på en gård, der lå lige over for hos en fru Matzen. Senere blev min far forkarl på Lykkesholm, og han og mor blev forlovet og senere gift, hvorefter de fik gården i Skodborg Skov.

Da jeg blev født, havde min mor bestemt, at jeg skulle hedde Inger Cecilie efter faster Cescilie, men min farmor, som ellers ikke blandede sig i noget, sagde bestemt, at i hendes familie var det skik og brug, at mandens mor blev opnævnt først, og derfor kom jeg til at hedde Anne Marie.

To år efter havde min mor et foster uden for livmoderen, og da fik hun livmoderen fjernet, og derfor blev jeg enebarn. Mor meget syg efter operationen og havde fere blodpropper under dette sygehusophold, endvidere kom hun til at lide af hovedpine ca. hver anden dag, og disse hovedsmerter fortog sig først, da hn var oppe i halvtredserne, da blev opereret for en lang svulst på ryggraden.

Før lægerne fandt ud af, hvad hun fejlede, havde hun været indlagt på Haderslev og Sønderborg Sygehus, og det var først, da hun blev lam i benene, at hun kom på Aarhus neurokirurgiske afdeling og fik den rigtige diagnose stillet. Hun havde da i flere år haft stærke smerter i ryggen, blev nu helt rask efter operaationen, en medens hun før havde været rank med hovedet højt, blev hun efter operationen noget rundrygget og måtte altid gå med et støttekorset.

Mor holdt af sit hjem og holdt det smukt og pænt. Hun var glad for hestene og hunden, men var efter datidens normer vist ikke en helt almindelig bondekone. Hun løb på skøjter om vinteren og svømmede om sommeren.

Mor og jeg cykled fra Skodborg til Kolding, hvor hun lærte mig at svømme ved Strandhuse badeanstalt. Jeg kan endnu huske, når vi kørte ud af Strandvejen og så de fine huse, så tænkte jeg, hvor må de være rige de mennesker, der bor der. Nu ved jeg bedre.

Jeg har altid godt kunne lid smukke huse. Som barn tegnede jeg ofte nogle.

Mor var også meget dygtig til håndarbejde, den interesse hav jeg arvet efter hende.

Markarbejde deltog mor ikke i. Det ville jeg derimod gerne. Køre med selvbinder med tre heste foran, det kunne jeg lide.

Mor og jeg var nærmest som et par søskende. Som barn havde jeg ikke mange at lege med og blev derfor nærmere knyttet til hjemmet.

I 1956 blev gården i Skodborg solgt, og mine forældre og flyttede tl Dyrehavegaardsvej 16 i Kolding. Der gik ca. 20 år, hvor man stadig passede hus og have med lidt konehjælp en gang om ugen. Da havde de jo glæden af at se børnebørnene ofte, de boede kun ca. 5 minutters gang derfra. Børnebørnene var deres et og alt, som mindre var de også på ferie på gården, hvor de kunne ride på heste og lege med hunden. Mor lærte børnebørnene at svømme, og far lærte den ældste at ride.

I januar 1976 faldt mor bevidstløs om, vi troede ikke, hun ville overleve, men kom dog i løbet af en uge, så meget til hægterne, at hun kunne bevæge sig med støtte. Hukommelsen var stærkt svækket, men da efteråret kom, svandt kræfterne,og hun måtte nu sidde hjælpeløs i kørestol og kunne ikke vende sig i sengen.

I september til ind i april var jeg hos mine forældre de meste af dagen og hver nat kun afløst af mine døtre nogle nætter.

I april blev far så syg, og hun måtte på sygehus, og mor kom derefter på Laasbyhøj sygeafdeling, hvor hun sad i kørestol uden rigtig at kunne huske noget. Toår gik, og hun døde fuldstændigt afkræftet - en trist afslutning for en så vital kvinde som hende.

Skrevet af datteren Anne Marie Hansen

  Begivenheder i hendes liv:

1. Bopæl: Skodborg Skov.

2. Bopæl, 1901.1906, Lillballe Eltang Vejle. ²

3. Bopæl, 1921.1930, Skodborg Haderslev. ³

4. Beskrivelse: Gertrud Buhl liv. ⁴

Jenny Buhl søskende

Gertrud Buhl søskende 1953

Gertrud blev gift med Andreas Hansen, søn af Rasmus Hansen og Anne Marie H.J. Rasmussen, den 21. feb. 1919 i Eltang Kirke Vejle. (Andreas Hansen blev født den 8. feb. 1897 i Egen, Als Haderslev og døde den 27. jun. 1977 i Eltang Kirke Vejle.). Årsagen til hans død var Cancer Rectum.