Ejnar Aage Buhl

  Notater:

1924
New York City USA, , New York, USA

1927
Ejnar Buhls Rebildtale 1972
Tak til mine to fædrelande
AF EINAR A. BUHL
I kronikken bringes direktør Einar A. Buhls tale ved årets Rebildfest.
Direktør Buhl, der udvandrede for næsten 50 år siden, bringer - som sit bidrag til årets emne: emigranterne - en tak til sine to fædrelande: Danmark, hvis blod han har i årerne, og Amerika, der gav ham chancen for at udnytte det, han kom med

EINAR AAGE BUHL liv

Redaktør Børge Mors, AALBQRG, skriver:
Min tilknytning til Einar er den, at vi begge er født i GRENAA, hvor Einar (Aage) var jævnaldrende med min storesøster, og hans bror gik i klasse med min bror.
Einar har glædet mig mange gange ved at sige, at han har lært noget af min far, Johannes Mors, og at han satte stor pris på ham.
Desuden har jeg været ansat gennem mange år i et amerikansk telegrambureau, UNITED PRESS, og fik dermed tilknytning til REBILD - og altså til Einar på en ny måde.
Der var meget mere end det følgende, jeg kunne tænke mig at fortælle om Einar, f.eks. det år, da min kone kørte ham hjem fra REBILD og de røg ind i partisansømmene osv.
En mand skal kendes på sine venner. Einar A. Buhl har aldrig haft besvær med at finde sine og holde på dem - på begge sider af ATLANTEN.
Venneskaren tæller, gennem årene, navne som statsminister H.C. Hansen og frue, Dwight D. Eisenhower og Mamie, Niels Bohr og den amerikanske raket-ekspert, professor Lee DuBridge, vinderen af Nobels fredspris Ralphe" Bunche, overkirurg Kjeld Trautner, Viktor Borge, Dinah Shore, Walt Disney, humoristen Art Buchwald, USA's højesteretsdommer Earl Warren, den uforlignelige TV-reporter Walter Cronkite, den jødiske NEW YORK-advokat Richard Netter, der grundlagte THANKS TO SCANDINAVIA-fonden, Danny Hayedrengen fra NEW YORKs sidegader, der var hovedtaler i REBILD i 1972 sammen med Einar, også en NEW YORKER - et par generationer af REBILD-folket- fra NORDJYLLAND såvel som fra USA, ældre, jævnaldrende og yngre fra fødebyen GRENAA og mange, mange andre rundt om i verden.
Milly Jurkowitz, en elskelig og yndig dame, kunne altid berette, når Einar var i DANMARK, for hun var blandt dem, der var sikker på at blive ringet op med det samme.
Einar glemmer aldrig sine venner, sagde hun. Hun vidste, hvad hun talte om, for hun huskede, at Einar heller aldrig havde glemt venskabet under hendes mange, ofte svære år i NEW YORK.
Direktør Einar A. Buhl er den moderne emigrant-type. Ikke af dem, der drog ud, tog nyt land og blev der. Men af dem, der forstod, at nutidens kommunikationer havde slået bro over oceanet og bragt USA og EUROPA nærmere sammen.
Han plantede et ben på hver side af ATLANTEN og stod lige solidt begge steder.
Når han præsenterer sig som DANSK-AMERIKANER, er der lige tryk før og efter tankestregen. Dette måtte tidligt placere ham i REBILD, hvorom han engang har sagt:
- For en DANSK-AMERIKANER er den danske gæstfrihed i REBILD BAKKER 4. juli en strålende oplevelse.
Hvor meget kraftigere må den så ikke virke på amerikaneren, som møder DANMARK for første gang på denne måde.
Einar har gjort sit for at gøre den amerikanske uafhængighedserklæring, kernen i REBILD-tanken, til grundsynet i forholdet mellem danskere og amerikanere.
Som fremtrædende medlem af REBILD-KOMITEEN gennem mange år var han en drivende kraft i bestræbelserne på at finde de bedste hovedtalere til festen - i HIMMERLANDS lyngklædte bakker 4. juli.
Var de ikke allerede hans venner, når de kom, så var de det i hvert fald, når de drog. `

Ved REBILDs jubilæum i 1962, da 50 året for det første dansk-amerikanske stævne i denne DANMARKS eneste nationalpark blev fejret, blev der fra flere sider udfoldet ihærdige bestræbelser på at få USA's tidligere præsident og de Allieredes øverste militære chef i VESTEUROPA under Anden Verdenskrig, Eisenhower, til DANMARK som årets hovedtaler.
Ike havde forladt DET HVIDE HUS januar l96l og ansås fra mange sider for den samlende personlighed, der hævet over politik kunne forene alle gode kræfter på REBILD-dagen.
Eisenhomers personlige ven, bankdirektør Axel Nielsen, DENVER, var med i disse bestræbelser. Einar Buhl ligeledes.
Den trofaste republikaner Tom Knudsen, mejerikongen i LOS ANGELES, og ikke mindst Toms kone, Valley, virkede også.
Alle tre, Axel Nielsen, Einar Buhl og Tom Knudsen sad i REBILD-komiteen.
Axel Nielsen var vokset op i DENVER i det pensionat, som blev drevet af mrs. Doubt. Hun var Mamie's, den senere mrs. Eisenhower's, mor.
Deraf venskabet med præsidenten.
Einar på sin side havde gjort verdenskrigen med som frivillig, først i GRØNLAND, senere som medlem af Eisenhower s stab i ENGLAND. Han kendte derfor præsidenten særdeles godt.
Tom og Valley Knudsen kendte imidlertid også en anden fremtrædende republikansk politiker, tilmed fra deres egen stat CALIFORNIA: Eisenhower's tidligere vicepræsident Richard M. Nixon, ja, de havde direkte og meget aktivt støttet hans tidligere karriere.
Dette - i forbindelse med familiebåndene, der knyttede Eisenhower's sønnesøn til Nixons datter, måske også Eisenhower's vaklende helbred - var medvirkende til, at det ikke blev den tidligere præsident, men den tidligere præsidents tidligere vicepræsident, der kom til REBILD i 1962.
Nixon havde på det tidspunkt tabt præsidentvalget knebent til John F. Kennedy og forsøgte nu et politisk come back ved at stille op til guvernør-valget i CALIFORNIA. Det blev til, hvad der i amerikansk politisk historie kom til at stå som Nixon's kontroversielle rejse til REBILD, og Tom Knudsen fik ofte nok at høre for den rolle, han blev anset for at have spillet i optakten til den.

Men i hvert tilfælde. Nixon kom, og det faldt i Einar Buhls lod at ledsage ham fra KØBENHAVN til REBILD. Rejsen gik over HUNDESTED med færgen til GRENAA - og her ventede en større velkomstskare på kajen.
Da Nixon trådte ud på landgangstrappen for at gå fra borde, blev han tydeligt overrasket og overvældet over, at så mange i denne afkrog af verden ønskede at hylde ham.
Men han tog det som et mandfolk, da han hurtigt blev klar over, at hyldesten ikke gjaldt ham, men de fremmødtes bysbarn, Einar. Han trådte til side og deltog selv i klapsalverne.
Her i hyldesten på havnen i GRENAA var alt det samlet, der udgør kernen i Einars liv: USA, DANMARK, REBILD, fødebyen.
Kun familien manglede, for familiebåndene har altid for Einar været lige så stærke som venskabsbåndene.
Her var han født som bankdirektørens søn. Her havde han stået i manufakturhandlerlære og var ikke bleg for at sælge en rulle skotskternet sytråd.
Herfra var han draget i bysbarnet, Lunnings fodspor til NEW YORK og havde haft succes som forretningsmand.
Mange på kajen hyldede hans trofasthed lige så meget som hans succes.
Alle hyldede ham, fordi han er så ligetil. Denne ligefremhed var også, hvad Niels Bohr satte pris på ved ham - også den aften i AALBQRG, da Bifnar fik professoren til at gå med på spøgen og blive optaget i Christian
IV's Laug. Men Niels Bohr var nok ikke gået med til at drage syngende i gåsegang gennem gaderne omkring Jens Bangs stenhus, hvis ikke han havde haft sin hånd solidt forankret på Einars skulder foran sig.
Så drog Einar videre fra GRENAA og var om aftenen på ROLD STORKRO i REBILD en lige så uforlignelig vært, som han var det, når han samlede sine venner på HAMPSHIRE HOUSE i NEW YoRK.
Men mange vil huske ham bedst på toppen af bakken over REBILD-gryden en 4. juli.
Her har han altid elsket at stå og skue ud over landskabet, skønt øjnene har plaget ham de senere år. Og han må have en sjette sans, for skønt synet altså ikke var det bedste, og skønt han kunne stå med ryggen til,
kom han altid først med sin hilsen:
- Dav, Børge.
Børge Mors

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Direktør. ²

2. Bopæl, 1906, Østergade Grenå Randers. ³

3. Bopæl, 1911, Storegade 21 Grenå Randers. ⁴

4. Bopæl, 1916, Storegade 5 Grenå Randers. ⁵