Nanna Zahle

  Notater:

1 ekstra barn Maria 1979

LK er vokset op i et pacifistisk, grundtvigsk inspireret akademikerhjem. Hun fik realeksamen fra N. Zahles Skole, var stærkt optaget af fysik og kemi og havde selv opbygget et kemisk laboratorium i familiens kælder. I 1967 blev hun student fra Øregård Gymnasium. Hun startede med studier på Kbh.s Universitet i klassiske fag, men sluttede med kandidateksamen i engelsk og historie i 1978. Under studenteroprøret var hun en af frontfigurerne som medlem af Studenterrådets præsidium 1970-71 og optaget af fagkritik og humanistisk kvindeforskning. I 1972 blev hun moder til Nanna. Efter ti måneder flyttede hun fra fader og barn. Hendes overvejelser over dette forløb resulterede flere år senere i bogen Ravnemødre, 1983, med tekster af og om kvinder, der har overladt forældremyndigheden til deres børns fædre, udgivet sammen med kvindeforskeren Susi Frastein.

I begyndelsen af 1980'erne var LK en af de drivende kræfter i etableringen af Center for Kvindeforskning på Kbh.s Universitet, som hun bestyrede 1981-85. Hendes forskning var i disse år centreret om amerikansk kvindehistorie, og hun introducerede 1984 med antologien Hendes egen verden en række teoretisk nybrydende historikere som Linda Gordon og Carroll Smith-Rosenberg. Efter flere forgæves forsøg på at få ansættelse inden for sine fag fik hun stipendium af Styringsgruppen for Kvindeforskning, der blev oprettet i 1986. Dermed kunne hun forfølge sin interesse for moderskabets historiske betydning og gennemførte i slutningen af 1980'erne den første undersøgelse af danske kvinder, der blev behandlet for barnløshed med den nye in vitro-befrugtning. Resultatet blev publiceret i Ønskebørn, kvinder og reagensglasbefrugtning, 1989, der samme år indbragte hende Mathildeprisen fra Dansk Kvindesamfund og i 1991 dannede basis for en ph.d.-grad.

1988 blev LK ansat som •Nynne Kochs efterfølger i KVINFO, Center for Information om Kvinde- og Kønsforskning, hvor hun bl.a. satte sig spor ved at relancere centrets tidsskrift Forum for kvindeforskning i tidens layout og med en emnekreds, der afspejlede nye tendenser i forskningen. Det første temanummer under hendes redaktion hed Fjende \endash veninde og handlede om forskelle mellem kvinder. Allerede i 1990 vendte LK imidlertid tilbage til universitetsmiljøet, blev tilknyttet Panuminstituttet som forskningslektor og har siden ydet en enestående indsats med studier af eugenik, arvebiologi og fosterdiagnostik. Hendes speciale er samfundets udformning af gen- og forplantningsteknologi på den ene side og bioteknologiens forandring af mennesket på den anden side. Såvel gennem sine publikationer som fra sin plads i Det Etiske Råd 1993-99 har hun nøgternt, velargumenteret og vedholdende fremlagt kritiske analyser på området. Hun er en sjælden pioner på sit felt: en humanist med lægelig fagindsigt. Ud over en lang række internationale, videnskabelige artikler og danske debatindlæg har hun udgivet bogen Racehygiejne i Danmark 1920-56, 1996, hvis afdækning af et lidet flatterende og godt fortrængt afsnit i Danmarkshistorien vakte stor opsigt og er fulgt op af disputatsen
Kilde: Kvinfo