Jørgen Müller

  Notater:

Lærte tegnefilmsfaget i Berlin og England i 1920'erne. Tilbage i Danmark instruerede han den første danske tegnefilm med lyd, reklamefilmen "Dansen gaar" fra 1932.

Dansk tegnefilms nestor, Jørgen Müller (Myller), som har æren af at have lavet den første danske underholdningstegnefilm med lyd, Columbus \endash Et bankkup (1934). Desuden var han \endash sammen med sin første elev, Henning Dahl Mikkelsen - i 1938\endash 42 læremester for en yngre generation af elever, som siden skulle komme til at præge dansk tegnefilm langt op i århundredet. \endash Foto fra portrætfilmen "Det begyndte med Storm P.". Bellevue Studiet 1983.

Som omtalt i foregående afsnit, så var Storm P.s eget virke indenfor dansk tegnefilmproduktion helt unikt i årene 1919 til ca. 1925, hvor Karl Wieghorst overtog arbejdet. Konkurrenter, som Alfred Georg Olsen, med kunstnernavnet "Skibstrup", og tegneren Richard Johnsen, kunne slet ikke måle sig med Storm P., i hvert fald ikke hvad originalitet og kunstnerisk kvalitet angår.
Men man må også konstatere, at Storm P.s tegnefilmvirksomhed ikke fik nogen direkte efterfølger, der umiddelbart kunne tage over og fortsætte, hvor han slap. Imidlertid fandtes der på den tid en ålborgensisk skoledreng, som havde set nogle af Storm P.s tegnefilm i biografen, og de vakte angiveligt hans interesse så meget, at han gav sig til selv at forsøge på at fremstille en tegnefilm.

Drengens navn var Jørgen Müller, og han blev født 1910 i Aalborg som søn af en kendt og velstillet vinhandler og senere konsul, Sigurd Müller, som folk i byen nok vidste, hvem var. Sønnen, Jørgen Müller, begyndte som nævnt allerede som dreng at interessere sig for tegnefilmmediet. Det var i begyndelsen af 1920'erne, og skyldtes angiveligt især nogle af Storm P.s tegnefilm, som fangede hans interesse. Som 16-årig skoledreng forsøgte han sig med selv at lave tegnefilm, men opgav det i første omgang igen, fordi han ikke rigtigt kunne finde ud af, hvordan man gjorde, for at få et nogenlunde godt og acceptabelt resultat.

Jørgen Müllers enke, fru Edel Müller, f. Hansen, fortalte mig i 1998 at Jørgen Müller efter overstået skolegang havde stået i købmandslære i to år, dvs. 1926-28, men at dette fag ikke interesserede ham. Men selvom det egentlig ikke huede faderen, som hellere havde set knægten gå i sit fodspor, så sørgede han for at denne blev sendt til Tysklands hovedstad, Berlin, hvor han blev elev på et reklamebureau.

Jørgen Myller i England

På dette reklamebureaus tegnestue fik den da 18-årige Jørgen Müller sin grunduddannelse. Han viste sig hurtigt at have flair for reklametegning, og som 19-årig blev han derfor sendt over til reklamebureauets filial i London. Her kom den begavede unge mand kort efter i forbindelse med et par af Englands tegnefilmpionerer, Sidney Griffiths og Brian White. Begge havde tidligere arbejdet for Cardiff Film, Wardour Street, London, hvor de samarbejdede på Griffiths tegnefilmserie Jerry the Troublesome Tyke, som fra maj 1925 til omkring 1928 kunne ses i biograferne i filmugerevyen Pathé Pictorial. Serien med hundehvalpen Jerry afløste Pat Sullivans "Felix the Cat", som Pathé havde mistet rettighederne til at vise. Brian White var vant til at tegne og animere små hunde, idet han tidligere havde arbejdet som animator på G. E. Studdys tegnefilmserie "Bonzo". (Note 1)

I portrætfilmen Det begyndte med Storm P. fortæller Jørgen Myller om sin tid hos Griffiths og White, at der ikke blev brugt cels, men at man animerede og trak op på papir, således som nogle af de allertidligste tegnefilmpionerer også havde gjort. Og for ikke at skulle tegne baggrunden med på hver eneste tegning, sørgede man for at figurerne altid befandt sig i nederste del af papirarket, medens baggrunden lå i øverste tredjedel af arket. Derefter klippede man øverste tredjedel af de ark, hvor figuren fandtes på, væk, så baggrundens stregtegning blev synlig. De papirark, man brugte, var til formålet hullet i underkanten ved hjælp af et hulleapparat af den slags, der var almindelig brugt til arkivering af kontorpapirer. Hullerne i arkene passede nøjagtig til en metalskinne med to ca. 6 mm høje tappe, og på den måde var det muligt at holde arkene på nøjagtig samme plads under processen, både mens man animerede og mens tegningerne blev fotograferet over på film.

Derefter blev både animationstegninger og baggrunde optaget på sort-hvid High Contrast Monochrome Film, hvilket gjorde, at animationstegningernes papirkant, som var synlig for det blotte øje, ikke kom med på filmen. Denne teknik var dog kun brugbar i de teknisk set relativt primitive reklametegnefilm, der blev produceret dengang. Metoden duede derimod ikke i forbindelse med brugen af Multichrome sort-hvid film, som giver mulighed for at anvende et spektrum af gråtoner fra sort til hvidt. Og endnu mindre kunne metoden bruges i forbindelse med optagelse på farvefilm. Griffiths og White begyndte allerede i 1933 at bruge farvefilm, det såkaldte Ray Color System, men da sad Jørgen Myller nogenlunde veletableret på sit eget tegnefilmstudio i Vesterport i København. (Note 2)

Det var omkring 1929 at kravene til tegnefilmsteknikken steg markant. Der skulle nu være baggrund over hele tegnefilmbilledet, og derfor kunne den hurtige og forholdsvis nemme teknik fra tidligere ikke længere bruges. Man måtte derfor gå over til at anvende den mere avancerede metode, som for længst var blevet udviklet og brugt i amerikanske tegnefilm, nemlig at kopiere animationstegningerne over på gennemsigtige celluloidark, de såkaldte cels. Det bevirkede, at man kunne se den malede baggrund ganske tydeligt bag figuren/figurerne. Der blev også stillet større krav til selve animationen, idet man begyndte at skitseanimere key-poses, som efterfølgende blev ren- og mellemtegnet og derefter trukket op på cels og farvelagt. Desuden 'timede' man animationen, altså en eller flere figurers bevægelser og en scenes længde i feet, dvs. 16 bill./sek. Det bevirkede senere, at man også kunne bestemme en figurs bevægelser i musikalsk tempo i form af takter, som blev udmålt ved hjælp af en metronom, f.eks. 8 billeders takt, 16 billeders takt osv. Senere brugte man dog også et såkaldt stopur af den slags, der også bruges i sportssammenhæng.

Efter at serien med køteren Jerry var ophørt, producerede Griffiths og White først og fremmest små reklametegnefilm, og det var i denne periode at Jørgen Myller fik kontakt til dem og hurtigt viste sig at være ferm til metieren. Så ferm, at han snart fik til opgave at tegne og instruere et tegnefilmindslag, Tiptoe Through the Tulips, som var beregnet til at vises på scenen i forbindelse med en optræden af den dengang berømte Jack Hylton and his band. Det var efter sin ansættelse hos Griffiths og White, at Jørgen Müller forståeligt nok skiftede det tyske ü i sit efternavn ud med et engelsk y, som i øvrigt var lige så brugbart i Danmark som i England. (Note 3)

Det vakte stort postyr hos alverdens filmproducenter og biografejere, da tale- og tonefilmen fremkom i 1927. I tegnefilmkredse blev der ligeledes stor opstandelse, da Disneys første tone-tegnefilm, Steamboat Willie, kom på markedet i 1928. Man havde til at begynde med vanskeligt ved at finde ud af, hvilket lydfilmsystem, der skulle bruges til film såvel som til tegnefilm, og desuden havde forskellige biografer forskellige lydsystemer installeret. Hvad tegnefilm angik, havde man desuden problemer med at finde en metode, der kunne få animationen til at passe til lyden eller omvendt, idet f.eks. en figurs tale eller sang jo helst skulle passe synkront til figurens/figurernes mundbevægelser. Sådanne problemer havde man løst hos Disney, lige som man havde løst så mange andre tekniske og kunstneriske problemer, der var opstået i forbindelse med produktionen af moderne tegnefilm.
Kilde
http://www.tegnefilmhistorie.dk

  Begivenheder i hans liv:

1. Bopæl, 1911, Østeraagade Aalborg. ¹ Husnr ikke opgivet Denne begivenhed blev delt med Niels Magnus Homann Müller, som også delte den med Jørgen Müller (1910-1995) (Beboer), Marie Bendtzen (1877-1955) (Beboer), og Sigurd Müller (1904-1997) (Beboer)

2. Bopæl, 1916.1925, Østeraagade 5 Aalborg. ²

3. Beskæftigelse: Filmstegner (Tegnefilm), 1937.

4. Bopæl, 1940, Lille Strandvej 18E tv Gentofte København. ³ Denne begivenhed blev delt med Jane Müller (1910-) (Beboer)

5. Beskrivelse: www.tegnefilmhistorie.dk.

6. Beskrivelse: Dansk Tegnefilm gennem 100 år.

Jørgen blev gift med Jane Müller den 31. jul. 1937. (Jane Müller blev født den 17. feb. 1910 i England.)